Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

 Tordenvåbenet i kultus og folketro. 103 folk havde dannet sig helt andre forestillinger om tor- denen og dens årsag. Vor undersøgelse af de mange folks og tiders „tor- denvåben" har ført os over et område, der synes fjærnt fra virkelighedens faste form og tvang, og hvor menne- skeånden skulde siges uhæmmet af praktiske hensyn at kunne vælge det ene udtryk for sine ideer lige så vel som det andet. Men selv her får vi en stærk følelse af den nøje sammenhæng i al menneskelig udvikling og af den store økonomi, som råder derfor. Den tanke, der een gang er formet og funden brugbar, kastes ikke let- sindigt bort igen. Den lever længe og sejt, omend stun- dom omdannet og dulgt, og den føres viden om. Af selvstændigt nyt skabes lidet: den ene slægt lever vi- dere på den andens tanker; tanken selv og dens udtryk går fra folk til folk, tit kun lidet tillæmpet efter det en- keltes særlige behov. Det kunstfærdige tordenvåben, som den frodige græske ånd havde formet af det assyri- ske forbillede og givet Zeus til værge, hører med Zeus og Juppiter på europæisk grund en svunden oldtid til; men i det fjærne Tibet svinger lamaen det endnu daglig i sin højre hånd ved de foreskrevne ceremonier og be- sværgelser. Lynbilledet, som den oldchaldæiske kunst skabte, er forlængst forsvundet fra det frugtbare flod- land og ligeså dets nærmeste arvtagere hos nabofolkene ; men endnu planter den sydindiske Paria det på sit tar- velige jordalter. Og tanker fra en langt fjærnere fortid levede endnu i vor barndom et ubevidst liv hos bonden i den afsides jydske hedeegn, når han til værn for sit hus omhyggelig gemte tordenstenen på et sted, „hvor ingen kunde sætte sine fødder."