Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 7 I. Dansk, nordisk og tysk folketro; tordenstenstroens udbredelse i Europa og fremmede verdensdele. Lige til vor tid har troen på tordenstene været al- mindelig i Danmark, og den er ikke helt forsvunden endnu. Por 30—35 år siden var den i alt fald fuldt levende i det sydvestlige Jylland. Blandt nyere opteg- nelser af vore folkeminder findes hist og her efterret- ninger om tordenstene; også i den ældre litteratur be- røres enkelte steder almuens gængse forestillinger der- om, således hos Holberg [46] og Pontoppidan [1]. Uden nøjere sammenhæng med dansk folketro og uden betydning for den danske overlevering er derimod de „lærde“ udviklinger hos J. L. Wolff og O. Worm; de er afledede fra fremmede litterære kilder og har deres op- hav i den klassiske oldtids litteratur [85 a]. Den danske tordenstenstro går ud på følgende : Tordenstenen falder ned fra himmelen i tordenvejr eller nøjere: hver gang lynet slår ned. Lynnedslaget består efter denne opfattelse i, at stenen farer ned; ilden og skraldet er en følge deraf (sekundære fæno- mener) . Den værner huset, hvori den gemmes, mod lynned- slag ; „hvor den een gang er slået ned, er der ikke mere at komme efter" [39], I mange egne havde man sim- pelthen stenen liggende på en hylde, på dragkisten eller i en kasse. Sædvanlig har man dog anbragt den på et særligt sted, fjærnt fra daglig færdsel: indmuret i væggen, nedlagt under gulvet, oven på himmelsengen,