Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

te i 8 Chr. Blinkenberg under taget [105]. Øjensynlig har berøring med torden- stenen skullet undgås, og dette fremhæves stundom med al tydelighed i optegnelserne [33,35] ; i Jylland gemtes den derfor hyppig længst inde under det faste senge- sted. Tordenstenen holder trolde og andre skadelige væ- sener borte fra huset, og da det meste onde, som ramte mennesket og dets ejendom, efter den gamle folketro skyldtes forgørelse og onde væsener, bliver tordenste- nen i al almindelighed et værn for hus og fæ; den dra- ger lykken til huse, kan bruges til lægedom o. a. Denne forestilling gjorde sig særlig gældende i visse retninger, hvor man jævnlig kunde iagttage en skadelig indflydelse, hvis ophav var ukendt. Således værner tordenstenen særlig det lille, udøbte barn mod at blive „forbyttet" og hesten i stalden mod „mareridt". Navnlig var det dog almindeligt at bruge tordenstenen til værn mod uheld med mælken og dens behandling : den lagdes på mælkehylderne, for at mælken skulde holde sig frisk eller trække bedre fløde, og anbragtes på kærnen, for at kærningen skulde give godt smør. I mange egne er heraf fremgået et nyt, særligt navn for tordenstenen : smørlykke o. s. v. [45]. Medens disse forestillinger var udbredte i væsentlig ensartet form, kun mer eller mindre fuldstændig be- varede, over hele landet, var det forskellige slags stene, hvortil den nævnte tro knyttede sig i de forskellige egne af landet. Danmark falder i tre områder, hvert med sin art tordenstene og i berøring med nabolandene mod øst og syd. I den største del af landet var det de al- mindelige flintøxer fra stenalderen eller lejlighedsvis andre flintoldsager (dolkblade, endog de halvmånefor- mede flintsave [22]), der antoges at falde ned fra him- melen i tordenvejr: således på Sjælland med tilliggende øer, Bogø, Møn, Langeland, Fyn, Bornholm (?) og I