Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro 9 i Jylland : Vendsyssel, Mors, Øst-Jylland [1-25]. Delvis på Sjælland og på øerne syd derfor, Falster, Lolland, Bornholm [26-31], var det belemniterne („vættelys"), i Vest- og Sønder-Jylland [33-44] derimod forstenede sø- borrer (søpindsvin, echiniter) ,der gjaldt for tordenstene. Mulig var det sidste også tilfældet i andre egne ; og hvis der i så henseende kan bygges fuldt ud på de foreliggen- de optegnelser, synes det, at tordenstenstroen nogle ste- der har spaltet sig i to, således at de forestillinger, der særlig angik mælk, kærning m. m., knyttedes til echi- niterne i egne, hvor ellers flintoldsager opfattedes som tordenstene. Fælles for de danske tordenstene med hensyn til ydre er da. kun, at de har en særegen, fra den alminde- lige rå flintesten afvigende form, som forekommer tilpas hyppig. Det vides ikke, at andre naturstene eller sten- oldsager i Danmark er bievne ansete for tordenstene. De afledede sider af troen på tordenstenens kraft er, som foran nævnt, i det væsentlige umiddelbart forståe- lige ud fra grundforestillingen. Derimod kræver denne kærne, hvorom de andre forestillinger synes lej- rede, en forklaring, som den danske overlevering ikke byder af sig selv. For at nå til i alt fald en rimelig tydning, må de former, beslægtet folketro har antaget i andre lande, inddrages i undersøgelsen : herved kan da fremkomme hovedforhold og enkeltheder, som giver et holdepunkt for tydningen. Først og fremmest må blikket rettes på frændefolkene i øst og nord og på nabo- landet mod syd. I Norge synes tordenstenstroen ikke at have en så- dan betydning som i Danmark. I den største del af landet er det „et slags runde og glatte stene", der har været opfattede som tordenstene, i den sydlige del af Norge (nærmest Vendsyssel) dog også stenalderens øxer. Der foreligger om dem kun ganske korte opteg-