Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 11 bliver den et middel til i al almindelighed at drage lyk- ken til og kan derfor fæstes til en fiskeruse. Fra Tyskland [63-65] foreligger der mange opteg- nelser af folketroen om tordenstenene i forskellige dele af landet. Her genfindes i det væsentlige de samme forestillinger, som kendes fra Norden; men tillige træf- fes enkelte træk, der er fremmede for den danske og svenske overlevering. Nogle af disse forekommer i andre lande, andre synes hidtil ejendommelige for tyske egne. Som tordenstene gælder ikke alene flintøxer, belemniter og echiniter, men også, i alt fald i visse egne, stenøxer med skafthul. Tordenstenen falder ned med lynet; den trænger en vis dybde ned i jorden, men kommer efter en vis tids forløb op til overfladen; når torden trækker op, sveder den og bevæger sig. Den værner mod lyn, i hvilken hensigt man omhyggelig gemmer den, sætter den op under taget eller hænger den op ved ildstedet; i egne i Østpreussen, hvor det er øxer med skafthul, troen knytter sig til, stikker man under optrækkende tordenvejr fingeren gennem hullet, drejer øxen tre gange rundt og slynger den derefter med kraft mod døren — herved fries huset fra lyn- nedslag. Den ægte tordensten modstår ild; som ægt- hedsprøve vikler man en tråd om stenen og kaster den i ilden; brænder tråden ikke, da er stenen god. Frem- deles kan den tjene til værn mod hexe, lægges i vuggen hos små børn for at beskytte dem, er god at have i mælkestuen og kan helbrede kvæget, navnlig køerne for blodige yvere (der skyldes hexemalkning) ; den an- vendes også til kur for sygdomme af forskellig art hos mennesket, dels ved at man stryger det syge sted, dels ved at man skraber et pulver af stenen og giver den syge ind. De sidst anførte træk kan for en del ligesom de tilsvarende, der kendes fra Danmark, være afledede af troen på, at tordenstenen fordriver onde væsener;