Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Clir. Blinkenberg
muhamedansk oprindelse, og at den har holdt sig på
en måde på trods af religionen, eller fordi den ikke
føltes som stridende mod den. Men i de lande, som
beherskes af de nævnte religioner, kan deres magt over
sindene have udslettet visse sider af forestillingerne om
tordenstenen, der ikke kunde forliges med den religiøse
tro. Af de beretninger, som haves fra fjærne lande, skal
omtales to, som just frembyder sådanne træk. Den ene
er der så meget mere grund til at fremdrage, som den,
mig bekendt, aldrig før er bleven omtalt; materialet her-
til foreligger i sager og indberetninger i vort National-
museum.
På Guineakysten og i de tilstødende lande i det
indre, er troen på tordenstene meget almindelig. Det
er de gamle stenøxer, der opfattes således. De kaldes
„tordenkile", „lynsten" eller „stengud", „tordengud" og
antages at falde ned fra himmelen i tordenvejr. Når
lynet spalter et træ, dræber en mand eller tænder et
hus, sker det ved en sådan sten. Til værn mod lyn
sættes den op under tagspærene. Man ofrer til den:
kaurier, høns, gedekid og besmører den med offerdyre-
nes blod eller med mælk. Den danske præst Monrad
har i sin „Skildring af Guineakysten" [97] omtalt denne
tro ; han har den interessante oplysning, at ingen Neger
vover at sværge falsk ed i nærheden af en sådan torden-
kile. Af noget yngre art synes de forestillinger at være,
der giver tordenkilen i en personlig guds hånd, som
et mægtigt eller straffende våben, således som det er
overleveret fra enkelte afrikanske folk.
Fra den modsatte udkant af det store område, hvor
tordenstenene kendes, haves efterretninger af mærke-
lig lignende art. I bjærgegnene i det indre af Syd-In-
dien bor der stammer, som kun er overfladisk berørte
af brahmanismen, og hos hvem ældre religiøse forestil-
linger og skikke endnu lever. Fra disse egne foreligger