Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tordenvåbenet i kultus og folketro.
15
der mange indsamlinger og oplysninger i Nationalmu-
seet, der særlig skyldes den danske missionær Løven-
thai, som i mange år har virket i Vellore [88 e].
Fra Shevaroy-bjærgene SV for Madras ejer museet
således en del stenredskaber, mest øxer. Nogle af dem
har missionær Løventhai tilbyttet sig fra en planter i
egnen, som samler på oldsager. Løventhai meddeler
om disse øxer følgende : „Beboerne på Shevaroybjær-
gene (Malayalerne, af dravidisk stamme, efter deres,
egne traditioner indvandrede til bjærgene fra egnen om
Conjeveram tæt SV for Madras) kalder disse øxer tor-
denstene og tror, at de er faldne ned fra himmelen. De
har små stenaltre rundt i skovene, hvorpå de lægger
disse stene, og de betragter dem som en slags guddom-
me." Efter hvad Malayalerne fortalte L., havde plan-
teren taget hele sin store samling af stenøxer („hele
kurve fulde") fra deres altre. Fra de samme bjærge
haves 7 stenøxer, som museet har modtaget fra missio-
nær Berg, der skriver følgende om dem : „Kilerne blev
dyrkede som landsbyguder på disse bjærge, da jeg på
en prædiketur fik dem af beboerne, som kaldes Malaya-
ler= bjærgmænd. Disse kiler stod opstillede i række på
et alter lige ved indgangen til byen. Alteret var så
højt som et almindeligt bord. Det var bygget af sten,
og ovenpå var der lagt en del jord, hvori kilerne var
stukne. De var alle overhældte med ghee (indisk
smør).“
Fra et Paria-alter i egnen ved Vellore foreligger hele
det i fig. 1 afbildede sæt af kultusgenstande i National-
museet. Løventhai skriver herom : „Omtrent midt i
alle Pariabyer, jeg har set, ligger der en firkantet
(kvadratisk) jordforhøjning, 6—8 alen på hver led og
omsat med sten; midt på denne forhøjning — jord-
tempelet, som de kalder det — står gærne et stort træ.
Nær ved dette træ er der gærne stillet 3 spidse stene