Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

 22 Chr. Blinkenberg skyldtes en sådan sten? At Grækerne i den klassiske oldtid virkelig har opfattet stenøxerne som tordenstene, fremgår med al sikkerhed af traditionen om ceraunia, som Plinius har meddelt efter en græsk forfatter Sota- cus [85 a]. Fra Plinius er denne notits gået over i de sen-antike og middelalderlige stenbøger; endnu hos det 16.—17. århundredes polyhistoriske forfattere lever den op til en pseudovidenskabelig theori om lynfæno- menernes oprindelse, tordenstenens dannelse o. s. v. Denne' litterære tradition, der kun har ringe berøring med den folketro, vi her behandler, og væsentlig har levet sit liv i studerestuen, er der ingen anledning til her at forfølge i det enkelte, så meget mere som den for nylig er bleven udførlig behandlet fra anden side [85 a]. Ført tilbage til sin kilde i den græske litte- ratur kan den dog vise os, at folketroen i den græske oldtid har knyttet forestillingen om stenen, der farer ned fra himmelen med lynet, til stenøxerne. Men denne forestilling kan på græsk grund spores tilbage til langt ældre tid (jfr. s. 104 ff.). Fra den myke- niske periode har navnlig Evans’s udgravning i Knos- sos på Kreta bragt mange vidnesbyrd om tilbedelsen af dobbeltøxen som helligt væsen (sammenstillede af Karo, Archiv f. Religionswissenschaft VII 117—156). Det mærkeligste er et alter (se hg. 4; Evans, The palace of Knossos 1902 s. 96 ff.) med et rigt udstyr af forskellige kultusgenstande, der endnu forefandtes urørte, som de stod, da paladsets beboere forlod hellig- dommen : på alteret to fodstykker til dobbeltøxer (b), en lille dobbeltøxe af steatit (c) og fem terrakottafigu- rer (d—h) ; på gulvet og den lave forhøjning foran alte- ret forskellige offerkar og en lav trefod (a). Utvivl- somt er hele den lille helligdom indrettet for de to dob- beltøxer; det var dem, der dyrkedes og modtog ofre. Mulig ligger heri grunden til, at just de manglede,