Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 25 i seglaftrykket hos Evans, Knossos 1902 s. 103 fig. 61). Netop lynbilledet eller tordenvåbenet forekommer i de forskelligste folks kultus og billedkunst ofte gentaget to eller flere gange [110] : ligesom der i tordenvejr følger det ene lyn efter det andet, således var de primitive lyn- guders antal i og-for sig ubegrænset. Hvor man skulde bruge deres billede som genstand for tilbedelse eller som amulet, måtte man dog selvfølgelig af praktiske grunde nøjes med et vist mindre antal (jfr. s. 15 ff). Af detailler på møntbilleder fra steder, hvor dob- beltøxen vedblivende dyrkedes i historisk tid, kan det ses, at den hellige øxe var en virkelig bronzeøxe fra mykenisk tid (jfr. Blinkenberg, Archäol. Studien s. 46). Men der kan næppe være tvivl om, at bronzeøxen i denne kultus er trådt i stedet for den ældre stenøxe. Et mykenisk gravfund fra Faistos [85 b] indeholdt een af de sædvanlige små græske stenalders øxer, der er gennemboret for at bæres som amulet (se fig. 6). Nøje paralleler hertil foreligger, som det vil ses af denne undersøgelse [106] . fra forskellige tider og steder, stedse som udslag af den almin- Fig. 6. delige tordenstenstro. Den skik at bære selve tordenstenen som amulet er udbredt så at sige overalt, hvor tordenstenstroen hersker, ligesom bille- der af tordenvåbenet bæres, hvor en personlig torden- gud tilbedes. Den eneste naturlige tydning af fundet fra Faistos er at opfatte det på samme måde : det for- udsætter, at stenøxen har været anset for en torden- sten. Utvivlsomt er det til stenøxen (og ikke til me- taløxen), at forestillingen om det i lynet nedfarende legeme først har knyttet sig, ligesom den over største delen af det store område, hvor den kendes, er ved- bleven at være knyttet dertil. I denne form lader folketroen, som det siden skal påvises, sig forklare