Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

36 Ghr. Blinkenberg Og spørges der, om der kan gives en rimelig tyd- ning af forestillingens oprindelse, da ligger svaret ud fra den fremsatte antagelse om dens alder ikke fjærn. De iagttagelser, stenaldersfolket har gjort af lynets virkning og de fænomener, som ledsager det, har det sammenstillet med sine egne erfaringer fra brugen af sit vigtigste værktøj, stenøxen, særlig flintøxen. Med det kløvedes træet, også ved brugen af det fremkaldtes brag, og sprudede der gnister, når det slog mod hårdt. Ira selve tilhugningen af flinten kendte man også det skarpe drøn, den pludselige sønderkløvning, de spru- dende gnister — hvad lå nærmere, ud fra de forudsæt- ninger, datidens mennesker kan have haft, end at tyde lynnedslaget på samme måde, kun fremkaldt ved langt vældigere kræfter, altså ved en sten, helst en skarp sten, og ved en overmenneskelig magt? Denne forkla- ring af lynet er i virkeligheden lige så berettiget ud fra primitive tilstandes forudsætninger som den, vi nu lærer, og som er af ganske ny oprindelse, ud fra nu- tidens : den elektriske udladning, kløvningen af den leder, der gør for stærk modstand mod elektriciteten, o. s. v. Og under de europæiske naturforhold var der sikkert intet naturfænomen, der kunde gøre stærkere indtryk på en primitiv tid eller stærkere kræve, at mennesket gjorde sig rede for, hvilke kræfter der var virksomme, end just lynet. Den her fremsatte hypothese afviger imidlertid stærkt fra den almindelige opfattelse, der f. ex. cr udtalt af Andree, Ethnographische Parallelen und Vergleiche II 30 :*) „ Diese Vorstellungen mussen ubri- gens verhältnissmässig jung genannt werden, denn sie *) Pigorini, Cartailhac, Sal. Reinach o. a har derimod antydet en opfattelse, der nærmer sig mere til den, der gøres gældende i denne undersøgelse (jfr. s. 42).