Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 35 Denne side af sagen har i det daglige liv haft størst be- tydning, fordi der oftest var brug derfor; sygdom og uheld, der ramte mennesket og dets ejendom, skyldtes jo efter folketroen for det meste onde væseners spil. Bl. a. gælder dette om vanvidsanfald, der fremkaldtes ved besættelse; tordenstenen bruges derfor til befrielse for vanvid. Hos kvægavlende folk træder stenens evne til at værne kvæget stærkt i forgrunden; navnlig tjener den til beskyttelse mod alle de uheld, som kan ramme mælken (ved malkningen, kær ningen o. s. v.), og som efter almindelig tro skyldes hexeri. Ved de sidst fremhævede egenskaber glider tordenstenen ind i rækken af de midler, som den folkelige medicin an- vender ; det er vel umuligt i alle tilfælde at afgøre, hvor vidt dens brug til lægedom skyldes direkte afled- ning af de egenskaber, der oprindelig bor i den, eller krydsning med andre folkelig-medicinske forestillinger. Hele kærnen i denne forestillingsrække bærer, så vidt skønnes, et rent primitivt præg, både den del deraf, som efter nutids opfattelse falder under det reli- giøse område, og hvad vi vilde henføre til det fysiske. Selve forestillingernes art taler stærkt for, at de har deres oprindelse i en meget fjærn tid; det er derfor ganske naturligt, når vi i den historiske oldtid i Syden kun finder spredte træk bevarede, og når vi mente at kunne påvise, at det er forestillinger afledede af tor- denstenstroen, som foreligger allerede i den mykeniske periode. Med andre ord, alt tyder på, at tordenstens- troen rækker tilbage i stenalderen og snarest vel endda langt tilbage i denne. Er denne synsmåde rigtig, så skal der altså, så forunderligt det end ser ud, i ideer, som er bevarede fuldt levende i vor tid i vort eget fædreland, foreligge noget af det ældste mythiske stof, som overhovedet kendes. 3»