Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

38 Chr. Blinkenberg hvor der har været en stenalder. Som foran udtalt, er der dele af jorden, hvor den ikke hører oprindelig hjemme: Sydhavsøerne, Australien, Amerika. Me- dens beretningerne fra den gamle verden flyder rigeligt og overalt kan meddele de indfødte folks hjemlige navne på tordenstenene og mangfoldige stedlige af- ændringer af de fælles ideer, giver de sparsomme med- delelser om dem fra Amerika altid navnene på hol- landsk, portugisisk o. s. v. og indeholder intet træk, som ikke i forvejen kendtes fra europæisk grund. Selve hjemmelsmændene, der har bragt dem frem, har også jævnlig været klare over (skønt de ikke altid var viden- skabsmænd, og skønt det jo var indianske stenøxer, troen gjaldt), at tordenstenstroen kunde være kommen med Europæere, som var indvandrede efter Amerikas opdagelse. Fra nogle af de nævnte områder kendes helt andre forestillinger, som mennesket har dannet sig til forklaring af lynfænomenerne (jfr. s. 13). Også i det østligste Asien (de malajiske øer o. a. ste- der) mødes tordenstenstroen med oprindelige forestil- linger af anden art og indgår forening med dem: tor- denen fremkaldes af en uhyre drage, og tordenstenene (stenøxerne) er dragens tænder [92], At der her foreligger et kompromis mellem to „torden-religioner", som har mødtes med hinanden ved den østligste udkant af det område, hvor tordenstenstroen findes, turde være ganske klart. Efter alt det anførte må man gå ud fra, at den over den gamle verden har forplantet sig ved kulturmeddelelse fra folk til folk; den vide udbredelse indeholder da allerede et indicium for høj ælde — som almindelig regel, der dog selvfølgelig kan have mange undtagelser, og hvorved der ses bort fra nutidsforhol- dene, kan det siges, at det ældste kulturstof har bredt sig videst. Dette indicium stadfæstes fuldkomment på