Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 39 de steder, hvor kilderne tilsteder at føre undersøgelsen langt tilbage i tiden. Unaturligt og kunstlet er det at søge tordenstens- troens oprindelse i senere tiders forsøg pa at tyde de jordfundne stenoldsager. Der er intet i disses form eller ydre, som naturlig leder tanken hen på, at de er komne fra himmelen, og hvad der hist og her berettes om, at de navnlig findes, når regnen har skyllet den løse jord bort, synes højst at kunne være et understøt- tende moment, om det overhovedet har haft nogen be- tydning. Hvor folkefantasien er bleven sat i bevægelse af de jordfundne stenoldsager, går den i helt andre ret- ninger : pilene er „ellepile11, „elleskud , øxerne har til- hørt andre jordbundne væsener end mennesket, væsener, der ikke kendte metallets brug (trolde, dværge o. a. ; exempler anførte i Feilbergs ordbog over jyske almues- mål, art. stenredskab ; Andree, Ethnograph. Parallelen II, 3-5 o. a. steder). Almuen har i ældre tid, trods al æn- dring, der i tidernes løb var indtrådt i de sædvanlige redskabsformer, ofte skønnet mærkelig rigtig om old- sagernes beskaffenhed og bestemmelse. Den nævnte tydning er en sådan, som folketroen naturlig kunde fø- res til, når den søgte at forklare sig de stenoldsager, som findes liggende på jorden, og den er utvivlsomt i det væsentlige langt yngre end stenalderen. Den gængse opfattelse af tordenstenstroen rammer ikke det, der er kærnen i den hele forestillingsrække: kærnen er forståelsen af lynet, ikke af stenoldsagerne. Hele det store apparat af tanker, stemninger, religiøs kultus og overtroiske skikke, som er udbredte over så stor en del af jorden, er sikkerlig ikke sat i bevægelse af en stræben efter at forstå de stenoldsager, som kan findes liggende hist og her. Drivfjederen er den mæg- tige kraft, hvormed lynet og tordenen har grebet det primitive menneskes sjæl. Den er det centrale i hele