Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

40 Chr. Blinkenberg idé-kæden. Dette ytrer sig da også med al tydelighed i selve de overleverede forestillingers form. Torden- stenstroen er ikke mere nødvendig knyttet til oldtidens stenredskaber, end at allerede det lille Danmark, hvor jordoverfladen dog overalt byder stenoldsager nok, må deles i tre forskellige „tordenstens-provinser", hvor hen- holdsvis forstenede søborrer, flintoldsager og vættelys gælder for tordenstene. Og lignende forhold træffes i andre lande, til dels med tydeligt præg af at gå langt tilbage i tiden. I en stor del af Norge [57—58], det nordlige Sverige [54], Böhmen [70] og andre egne er det kugleformede stene, der anses for tordenstene; samme forestilling ligger til grund for det litauiske [68] og det gaeliske [77] navn for tordenkilen, og alle- rede Plinius (efter Sotacus) taler om runde tordenstene [85 a].*) Hos forskellige folk er det bjærgkrystal- *) Folketroen forklarer ikke, hvorfor just sådanne stene er bievne opfattede som tordenstene. Årsagen synes dog ikke vanskelig at finde. Det er stenens anvendelse som kastekugle, ved slynge eller handkast, der ligger til grund for den nævnte forestilling. En vel kendt analogi, i omvendt retning, foreligger i det mærke, der sædvanlig findes på de hellenistisk-romerske slyngestene af bly, den klassiske keraunos: slyngestenen skal ramme fjenden som lynet og med lynets kraft. Skulde grunden (eller een af grundene) til, at de forstenede søborrer i Danmark er bievne til tordenstene, være den, at de er bievne opfattede som slynge- stene? — Andre steder er det klart nok forestillingen om en pil eller et kastespyd, som har været bestemmende for tordenstens- troens nærmere udformning; hist og her er selve det sproglige udtryk præget deraf. I flere egne af Italien er saetta (lat. sagitta) betegnelse for lynet og bruges i eder og forbandelser; hvor gam- mel denne forestilling er paa italisk grund, ses af, at den klassisk- græske keraunos just her findes omdannet ved tilføjelse af een eller flere pilespidser (se Jacobsthal, Der Blitz, s. 21), ligesom man her finder amuletter af flintpilespidser allerede i oldtiden [85 b]. I Slavonien kaldes tordenstenen strelica (O;pil), på svensk grund nogle steder åskpil, i Meklenburg dunnerpil o. s. v. [101], Heri er sandsynligvis grunden at søge til, at belemniterne flere steder gælder for tordenstene; deres form mindede om en pilespids.