Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 53 Poseidonvåbenets oprindelige natur ? eller har det været genstand for en om tydning, der ud fra den historiske tids forestillinger om Poseidon må siges at ligge så nær, at den næppe kræver nogen forklaring? Allerede Weicker følte sig ikke tilfredsstillet af den gængse tydning og erklærede den i sin græske gudelære (I 628) for lidet heldig, skønt han nok så, at den gik tilbage til selve oldtiden. I virkeligheden er de steder hos græske oldtidsforfattere og de fremstillinger i græsk kunst, hvor Poseidon bruger sin triaina som lyster eller harpun, snart talte, skønt gudernes redskaber jo ellers anvendes efter deres naturlige bestemmelse og kun ud- styres med mere fuldkomne egenskaber end det menne- skelige våben eller værktøj. Hos Homer griber Posei- don, jordrysteren, til sin trefork, når han bringer hele naturen i oprør : hvirvelstormen raser fra alle sider, jord og hav skjules af skyer, nattemulm dækker himmelen (Odyss. 5,291) — når han splintrer klippen (Odyss. 4, 506) — eller når han sammen med Apollon lader regn- bækkene fra Idabjærget svulme op og adsplitter stenene og træstammerne, som Achæerne med møje havde føjet sammen til en mur om deres lejr (Iliad. 12, 27). Po- seidons optræden her minder ikke lidt om den assyri- ske uvejrsgud „Adad den stærke, der oversvømmer fjen- dernes lande, deres marker og huse" (Tiglatpilesar I’s prismeindskrift fra Assur, c. 1100 f. Chr.*). Havde treforken oprindelig været en lyster, er ethvert spor deraf med en mærkelig grundighed forsvundet fra den gamle episke digtning. Digteren kunde godt lade men- nesker blive „spiddede som fisk" af jættestærke væse- ner (Odyss. 10, 124) ; men Poseidons trefork spidder intetsteds hverken fisk eller fjender. At den homeriske digtning aldrig giver noget virkelig anskueligt billede af treforken eller dens brug, turde vise, at den for den *) Budge and King, Annals of the kings of Assyria I s. 29.