Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

52 Clir. Blinkenberg sammenhæng mellem dem. Bronzemønter fra Augus- tus og Septimius Severus (fig. 16) har på reversen bil- ledet af en dobbeltøxe, hvorover treforken hæver sig, under figuren en krabbe. At denne forbindelse ikke er skabt i kejsertiden, ses af Alexandermønter fra Mylasa, på hvilke treforkens spidser voxer frem af selve øxebla- det.*) Med Hettiternes område stod Harernes i nær berøring; skønt treforkens stilisering som Poseidons sædvanlige attribut tidligere har ledet den archæolo- giske opfattelse i anden retning, kan der ikke ret vel tvivles om, at de to gudevåben, der på karisk grund fin- des så nær forenede, oprindelig må være af samme natur som de attributer, Hettiternes tordengud fører: den kariske øxe svarer til den hettitiske, treforken til det tregrenede redskab, og begge to er udtryk for lynet. Men da ligger det spørgsmål lige for: hvorledes for- holder det sig fra først af med Poseidons trefork (tri- aina) ? At den i historisk tid hos Grækerne sædvanlig er bleven opfattet som en fiskelyster, der tillagdes Po- seidon i hans egenskab af havets gud, er sikkert nok. På mønter fra Troizen i Argolis gengives den således, at den midterste spids er forsynet med to modhager til hver side, sidegrenene derimod alene med to mod- hager på indersiden (fig. 17), d. v. s. som en almin- delig lyster. Den græske mythologi er lige til den nye- ste tid som oftest bleven stående herved**); Tsuntas har i en fantasifuld og ejendommelig fremstilling søgt at knytte denne tydning til en hypothese om den græske øbefolknings livsvilkår i den ældste tid.***) Menerdette *) L. Muller, Numismatique d’Alexandre le Grand, s. 256 pi. 16 nr. 1141-1143. ♦•) Tydningen triaina=lyster således hos Preller-Robert, Griechische Mythologie I 570; Gruppe, Griech. Myth. 1160; Bulle i Roschers lexikon, sp. 2855. ***) 'Eff-rinQ/aioloyixr/ 1898, 199 ff.