Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 51 VII. Treforken: den græske triaina og den indiske trisula. Den hettitiske tordenguds udrustning var af dobbelt art: foruden den nationale enæggede bronzeøxe bærer han et våben af form som tre siksaklinier, der er for- bundne forneden og anbragte på et skaft (se hg. 8). Det sidste er det babyloniske lynbillede (jfr. s. 45) i lidet ændret form. Billeder af den hettitiske gud blev, som foran nævnt, også bragte til Babylon og har sat spor i babyloniske arbejder. Assyriske guder fører det samme trefork-lignende våben [87 a] ; hos Assyrerue var, som overalt i verden, lynet de himmelske guders ypperste våben i kampen mod onde væsener. Fig. 14—15. 17. Fig. 16. Hettiternes land betegner sikkert ikke vestgrænsen for det område, hvortil dette babyloniske lynbillede i sin enkelte form naaede frem. Den kommageniske tor- dengud (Dolichenus) fører i kejsertiden som våben en dobbeltøxe og den klassisk-græske keraunos, der var afledet af den allerede på assyrisk grund fordoblede form af det babyloniske lynbillede. Fra Mylasa i Karien foreligger derimod en række møntbilleder, der peger direkte tilbage til dette. En lille autonom bronzemønt (se fig. 14—15) har på den ene side dobbeltøxen, på den anden en trefork, stiliseret på samme måde, som Poseidons plejer at være i den yngre græske tid. Ad- versens og reversens billeder kunde være uafhængige af hinanden ; men andre mønter tyder på en inderligere 4»