Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 55 er førte bort fra en Poseidonhelligdom i egnen og be- gravede her.*) Poseidons våben krones stundom af en trefliget lotosblomst (Ant. Denkm. I 7, 18; II 23, 15; 23, 17; se hosstående hg. 18) eller af tre ■ lotosknop- per (II 24, 3) ; i andre tilfælde afbildea det i en form, der vel kan gengive en fiskelyster. En sådan usikker- hed i formen forekommer ikke ved afbildninger af vå- ben og redskaber, der har rod i det virkelige liv. Tre- forkens stilisering som en lotosblomst minder ganske om den græske omformning af det assyriske tordenvå- ben til to blomster, vendende hver til sin side (jfr. s. 46), selv om man ikke vil lægge megen vægt på Jacobs- thals tydning af blom- sten som et almindeligt græsk udtryk for ilden. På de ældste mønter fra Poseidonia, der går tilbage til 6. årh. f. Chr., afbildes Poseidon svingende treforken i den løftede højre hånd om den lynsvingende Zeus, som denne gengives *) Nu for største delen i Berlin, beskrevne og afbildede hos Furt- wangler, Vasensammlung nr. 347-955; 3920—3924; Pernice, Jahrbuch 1897,9—48; Antike Denkmäler I pi. 7—8; II pi. 23—24, 39—40. Stykkerne i Louvre udgivne Gazette archéol. 1880, 101; Annali dell’ inst. 1882, 182 pl. U 1—2; Monuments grecs, nr. 11—13, s. 23 ff. — En del af treforkbilléderne på disse tavler er sammenstillet Journ. hell. stud. XIII (1893) s. 17 af H. B. Wal- ters, der støttet herpå antager, at Poseidons attribut oprindelig har været et almindeligt scepter kronet af en lotosblomst, der ved en rent formel proces er blevet til en trefork. W. fremsætter denne opfattelse med noget forbehold; den lader sig ikke hævde overfor stederne hos Homer og de minder, der har holdt sig i kultus: deviser, at våbenet fra gammel tid har en særlig betyd- ning, og at de tre spidser oprindelig hører det til.