ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
56 Chr. Blinkenberg på mønter fra Messenien og i en række archaiske figurer (se sammenstillingen i fig. 19—20). De kunstnere, som skabte billedet, der ligger til grund for den poseidoniske mønttype, har vel næppe haft no- gen forestilling om, at treforken i gudens hånd oprinde- lig var et tordenvåben; men lige så lidt kan man til- lægge dem en klar bevidsthed om, at det er en fiske- lyster : fremstillingen har det samme virkelighedsfjærne præg som skildringerne hos Homer og billederne på de korinthiske votivtavler. I græske lokalsagn er Poseidon ofte, som hos Ho- mer, ophav til naturomvæltninger. Den rolle, trefor- ken har spillet herved, er enkelte steder fastholdt i guds- dyrkelsen, således på Athens Akropolis, hvor dens mærke sad i klippen og hele oldtiden igennem gjaldt for helligt, inddraget i Brechtheion. Til dels støttet herpå har Usener (Rhein. Mus. 1905, 23) antaget treforken for et tordenvåben, ligesom E. H. Meyer (Roschers lex. 2797) ved behandlingen af de homeriske steder kort ud- taler en lignende opfattelse. Usener gør opmærksom på, at der over treforksmærket i Erechtheion efter de nyeste undersøgelser af bygningen (Athen. Mittheil. 1903, 467) har været indrettet en åbning i taget, således som det var skik og brug over steder, der var ramte af lynet (se s. 31). Hvad der allerede foran er fremført, taler stærkt for rigtigheden af denne tydning af Posei- dons våben, og hvorfra det stammer, vil efter det fore- gående ikke være tvivlsomt: det har sin oprindelse fra det hettitisk-babyloniske tordenvåben, hvis udbredelse over Lilleasien har efterladt sig spor så langt mod vest som hos Karerne. På græsk grund må det være optaget i den tidligste eftermykeniske tid. Til almindelig gyl- dighed som tordenvåben nåede det ikke frem; det for- trængtes af den kort tid senere fra Assyrien optagne for- doblede form, der hos Grækerne blev omdannet til den