Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Chr. Blinkenberg
på mønter fra Messenien og i en række archaiske
figurer (se sammenstillingen i fig. 19—20). De
kunstnere, som skabte billedet, der ligger til grund
for den poseidoniske mønttype, har vel næppe haft no-
gen forestilling om, at treforken i gudens hånd oprinde-
lig var et tordenvåben; men lige så lidt kan man til-
lægge dem en klar bevidsthed om, at det er en fiske-
lyster : fremstillingen har det samme virkelighedsfjærne
præg som skildringerne hos Homer og billederne på de
korinthiske votivtavler.
I græske lokalsagn er Poseidon ofte, som hos Ho-
mer, ophav til naturomvæltninger. Den rolle, trefor-
ken har spillet herved, er enkelte steder fastholdt i guds-
dyrkelsen, således på Athens Akropolis, hvor dens
mærke sad i klippen og hele oldtiden igennem gjaldt for
helligt, inddraget i Brechtheion. Til dels støttet herpå
har Usener (Rhein. Mus. 1905, 23) antaget treforken
for et tordenvåben, ligesom E. H. Meyer (Roschers lex.
2797) ved behandlingen af de homeriske steder kort ud-
taler en lignende opfattelse. Usener gør opmærksom
på, at der over treforksmærket i Erechtheion efter de
nyeste undersøgelser af bygningen (Athen. Mittheil.
1903, 467) har været indrettet en åbning i taget, således
som det var skik og brug over steder, der var ramte af
lynet (se s. 31). Hvad der allerede foran er fremført,
taler stærkt for rigtigheden af denne tydning af Posei-
dons våben, og hvorfra det stammer, vil efter det fore-
gående ikke være tvivlsomt: det har sin oprindelse fra
det hettitisk-babyloniske tordenvåben, hvis udbredelse
over Lilleasien har efterladt sig spor så langt mod vest
som hos Karerne. På græsk grund må det være optaget
i den tidligste eftermykeniske tid. Til almindelig gyl-
dighed som tordenvåben nåede det ikke frem; det for-
trængtes af den kort tid senere fra Assyrien optagne for-
doblede form, der hos Grækerne blev omdannet til den