Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 57 klassiske keraunos, og enkelte Steder bevaredes den gamle dobbeltøxe som lynets udtryk. Således var den formelt nærliggende mulighed for en omtydning og om- formning af triaina til fiskelyster i sammenhæng med gudeforestillingens udvikling givet. En parallel yder altid en støtte for opfattelsen, og i mange tilfælde vil en archæologisk-ethnografisk parallel ret beset vise sig at være noget andet og mere end en simpel gentagelse hos et andet folk af det forhold, hvor- med den jævnstilles. På de foran omtalte sydindiske altre (s. 15 f.) findes en trefork af jærn (fig. 1) ned- stukken i jorden ved siden af tordenstenene. At også den forestiller lynet, må efter det nys udviklede siges at ligge nær. Dobbeltheden i lynets udtryk er et for- hold, som vi allerede oftere har mødt, således både i den hettitiske, i den dolichenske og i den kariske tor- denguds udrustning : langt fra at tale imod tydningen af treforken som lynet vil den således snarere stadfæste den. Men denne tydning behøver på indisk grund ikke at støttes af fremmede paralleler; den kan historisk eftervises i gamle litterære kilder og billedlige fremstil- linger. I Indernes gudeverden er Siva i efter-vedisk tid den vediske uvejrsgud Rudras arvtager, og hans våben er treforken (trisula), der i hans hånd ganske utvivlsomt betyder lynet. En række gamle Siva-bille- der findes på mønterne fra de indobaktriske konger i tiden nærmest efter Christi fødsel. Af det væsentlig ensartede materiale [88 d] er det tilstrækkeligt her at anføre mønterne fra kong Kadfises II, c. 50 e. Chr. De viser på reversen guden stående med treforken i hånden foran en tyr; på adversen ses kongen ofrende over et alter, ved hvilket der står et våben, dannet af en trefork, på hvis skaft et øxeblad er anbragt. Et exemplar er gengivet i hosstående fig. 21. Samme fremstilling findes på mønter prægede under „Bazodeo“