Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

 Tordenvåbenet i kultus og folketro. 63 lignende spørgsmål stod den klassiske oldtid overfor med hensyn til dens keraunos; her blev det, så vidt spørgs- målet overhovedet besvaredes, ørnen (af Usener, Rhein. Mus. 1905, 26 ft’, tydet som en tordenfugl -— i lighed med den amerikanske urbefolknings?), der bragte tor- denvåbenet tilbage til Zeus. Om Mjølnirs brug ved af- slutning af pagt (endnu levende i vort hammerslag), til indvielse, som helligt tegn o.a. behøver her kun at hen- vises til de ovenfor behandlede analogier i Sydens oldtid. At den udvikling, som her i Norden har ført til troen på en tordengud i menneskeskikkelse, udrustet med et våben af metal, skulde være foregået uafhængig af den tilsvarende udvikling i Syden og Orienten, er efter hele den opfattelse, der ligger til grund for denne undersøgelse, lidet sandsynligt. Langt snarere må det antages (med Sophus Muller, Montelius o. a., se s. 59 anm.), at her kun foreligger et udslag af den almin- delige kulturbevægelse, der ikke blot har ført materielle stolfer med de dertil knyttede evner og kundskaber fra de gamle kulturcentrer ud over Europa, men også skikke og forestillinger , hvad der på mange måder kan spores i den forhistoriske oldtids fund og mindesmærker. Ej heller er Thors Mjølnir et enkeltstående fænomen, ejendommeligt for Norden. Ligger end ikke trådene, der har forbundet Syden med Norden, fuldt synlige for os, så kan der dog henpeges på, at også andre europæ- iske folk i førkristelig tid har haft en gud, der fører et lignende våben i sin hånd, således både Keltere [80 b], Litauere [68] og et folk, der i den romerske kejsertid levede i Siebenbiirgen [66 b].