Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tordenvåbenet i kultus og folketro. 69
Tordenstene = echiniter.
32. Ifølge medd. 1909 fra adjunkt H. Ussing kaldes i
Pedersborg og Munkebjergby, Sorø amt, de forstenede sø-
pindsvin for tordenstene og antages at falde ned fra him-
melen i tordenvejr (DFS).
33. Tordenstene kaldes på Fur de forsteninger af søpind-
svin, der andre steder, f. ex. i Salling, benævnes som »se-
bedæisten« eller »s’bedæisten«. På Fur nærer gamle folk
endnu den tro, at når en tordensten henlægges paa et sted,
hvor ingen >ka sætt si fa’er« (hvor ingen kan sætte sine
fødder, hvor ingen går), da er huset sikret mod lynnedslag.
[Medd. 1908 af kommunelærer H. P. Kristensen, Kjøben-
havn].
34. De eneste stene, der her i egnen (Nord-Salling) gæl-
der for tordenstene, er de forstenede søpindsvin, der går
under navnet »sepadejestene«. På Himmerland (Løgstør-
egnen) kaldte vi dem i min barndom »pariko«, og der var
det en almindelig tro, at de faldt ned fra himmelen i tor-
denvejr. [Medd. af lærer Krogh, Tøndering, 1909].
35. En tordensten var et forstenet søpindsvin. Almuen
kaldte dem også for Zebedæistene, mere oplyste folk for
meteorstene; men at de faldt ned fra himmelen, var alle
enige om. Når de gemtes på et sted i huset, hvor ingen
kom, beskyttede de huset mod lynnedslag; almindeligst var
det vist at gemme dem længst inde under sengen. Således
bar vi os ad i Norbæk i Viborg amt for c. 30 år siden.
[Medd. af dr. Villads Christensen, 1908],
36. Forstenede søpindsvin kaldtes tordenstene eller »se-
bedæistene«; indtil for c. 25 år siden troede man, at de kunde
afværge lynnedslag og forhindre, at mælken blev sur i tor-
denvejr, hvorfor de opbevaredes på hylderne i mælkekam-
meret: Jebjerg i Ørum sogn, Randers amt: medd. 1909 af
gårdejer P. Krænier (DFS).
37. Hvem der har en Zebedæjsten i lommen, slår tor-
denen ikke ned på: Rønslunde, Århus amt: E. T. Kristensen,
Jysk almueliv, tillæg I (1900) s. 57 nr. 445. Jfr. Rering Liis-
berg, Kunstkammeret 184.
38. Hjemme i min fødegård i Jexen Dale i Adslev sogn,
c. D/s mil NØ for Skanderborg, havde mine forældre en
tordensten (der på egnen kaldte vi dem sepedeistene) lig-
gende i læddiken i en gammel egetræs standkiste, som stod
oppe i vor øverstestue. Det er et af mine første barndoms-