Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

 82 Chr. Blinkenberg Fig. 25. en tilsvarende skjoldformet figur med et kors i midten, mulig senere indridset. Træfiguren forestiller den såkaldte »don- nerbesen», der i nyere tid vides anvendt som værn mod lynnedslag i Holsten, Vier- lande ved Hamborg og tilgrænsende egne. En figur, der ganske ligner den, som er indridset på øxen, findes der jævnlig dan- net af indlagte mursten i gavl og væg på bondehuse, der går tilbage til c. 1600; ZfE 1889, (184); 1890, (77) fig. 2; 1890, (554). Mu- lig hidrører stenøxen, hvis findested er ukendt, fra de samme egne; den er i alt fald næppe dansk. At den har været an- set for en tordensten, fremgår med al sik- kerhed af det indridsede billede af torden- kosten. 66-85. Andre lande i Europa. 66 a. Østerrig-Ungarn (Tyskere og Ma- gyarer; de slaviske landsdele se 70—72). Bjærgkrystallerne falder ned fra himmelen, når det tordner, og kaldes derfor tunderstandlan: Lesachdalen i Kärnten: Zeitschr. f. deutsche Mythologie 3, 29. — Hver gang lynet slår ned uden at tænde, farer en tordensten dybt ned i jor- den; først i det 9de år kommer den atter op til overfladen: Siebenburgen: Wlislocki, Volksbrauch und Volksglaube der Siebenbiirger Sachsen (1893) s. 98. — Tordenstene (belem- niter) indmurede i huset sikrer det mod lynnedslag: Sieben- biirgen: Wlislocki s. 114. — I Ungarn antages stenøxer (med og uden skafthul) at falde ned med lynet, kaldes »guds pile« (Iften mjila) eller »flade lyn« (lapos mennyko), bruges som amuletter og til tryllekure: Fl. Romer, Congrés préhist. de Paris 1867 s. 327. b. (Antike monumenter). I nærheden af Deva i Sieben- biirgen er der fundet to relieffer fra den romerske kejser- tid, forestillende en gud, der bærer en kortskaftet hammer, og en gudinde; den hammerbærende gud er opfattet som en underverdensguddom (hvad der også stundom er tilfæl- det med den græske Ztvs xatai^dTt];) og ledsaget af hunden Kerberos: Bull, des antiquaires de France 1892, 140 ff. Det