Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 83 er øjensynlig en guddom, hvis dyrkelse hører hjemme i selve egnen; men hvilket folk denne kultus tilhører, vides ikke. 67. Schweiz. — Alois Liitolf, Sagen, Branche und Legen- den aus den funf Orten Lucern, Uri, Schwiz, Unterwalden und Zug (Lucern 1862) s. 385: Vom Blitz und Donner sollen- die Krystalle entstehen, drum nennt man sie am Gotthard »Strahl« und die grosse Höhle in der Sandbalm zu Gösche- nen heisst davon Strahlenloch. — J. J. Wagner, Hist, natur. Helvetiae (1680) 325: Crystall, Alpinis Straalen vel Straalstein id est fulminis lapis dicta, eo quod sibi persuasum habeant a fulmine eam cadere ac gigni. S. 320: Silex perforatus. Bu- bulci superstitiosi sibi persuasum habent, quod si vaccae loco lactis sanguinem reddant, papillis vero in haec fora- mina immissis mulgeantur, lac corrigi, unde et vulgo eum vaccinum lapidem, einen Kuhstein, appellant. 68. Litauerne (jfr. 64: Østpreussen). — Belemniten hedder Perkuno akmu (ø: Perkuns sten eller tordensten); dog tales også om Perkuno kulka (tordenkugle o: en kugleformet sten), og navnet bruges også om stenøxer med skafthul. Torden- stenen farer ned med lynet, kommer efter 7 dages forløb atter op på overfladen, værner huset mod lyn, mælken mod at blive sur, anvendes til lægedom: Mannhardt, ZfE 1875, 294. — To stenøxer fundne siddende i stammen, den ene helt inde under barken, i ældgamle ege (Perkuns hellige træ): Østpreussen: ZfE 28 (362). 69. Venderne i Lausitz. —• Stenøxer hedder nevjedraskovy kamen (o: uvejrssten): Mitth. anthrop. Ges. Wien XVI 152, hvor citeres W. Schulenburg, Wendische Volkssagen (Leip- zig 1880), s. 270. — Amuletter, der efterligner stenøxer, (så- kaldte »Schrecksteine«) bæres af børnene som værn mod ondt: ZfE 1877 (450), jfr. 64 n. 70. Böhmen. — Der Donner schlågt in Form einer Kugel in die Erde; denne kugle gør usynlig: Grohmann, Abergi. aus Böhmen und Mähren I nr. 209. Tordenen er en glø- dende sten, så stor som en vælsk nød; sættes under tag- stolen som værn mod lyn: sstds nr. 210. Tordenkile og dødningeben ved besværgelse af sygdom: sstds. nr. 1087. 71. Mähren.— Stenøxerne kaldes kåmen hromovy (ø: tor- densten), falder med lynet ned fra himmelen, trænger dybt ned i jorden, kommer efter 7 års forløb atter op til over- fladen, gemmes i husene som en skat, der går i arv, læger vorter, bylder, sygdom ved strygning, læger blodige yvere,