Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
Chr. Blinkenberg
afskrabet pulver brugt som lægemiddel, et slag med tor-
denstenen dræber strax: Mittheil. anthrop. Ges. Wien XII
s. 159 f.
72. Slavonien. — Stenøxer kaldes strelica (o: pil) og ne-
beska strelica (o: himmelpil). Stedet, hvor lynet slår ned,
er helligt; de muhamedanske Slavere plejer at indhegne
det. Tordenstenen bringer lykke, dens tab ulykke: Krauss
i Mittheil. anthrop. Ges. Wien XVI s. 152. Jfr. ZfE 26 (197).
73. Polen (jfr. 64: Østpreussen). — Flintøxer er torden-
stene; lægges ved nybygning under husets tærskel som værn
mod lyn: Andree, Ethnographische Parallelen und Vergleiche
II 34. — Flintpilespids (= tordensten) som hjælp for kvin-
der i barnsnød: Krakau: Revue des traditions populaires
VI 36.
74. Rusland. — 1 guvernementet Tula kaldes spyd eller
pilespidser af flint tordenstene; de er skatte, der går i arv
og gives som medgift; anvendes som lægemiddel (den syge
stikkes dermed eller drikker vand, der er gydt over stenen):
medd. af Poljakov ved Boye, Museum 1894 II 339. — Sten-
oldsager kaldes tordenpile; de gemmes af bønderne som
skatte, der går i arv; vand, hvori de har ligget, bruges som
lægemiddel: distriktet Varnavinsk i guvernem. Nischnij-Nov-
gorod: Revue archéol. 1878 II 257.
75. Esterne. — Andree II 34 (citerer: Boecler-Kreutzwald,
Der Esten abergläubische Gebråuche, St. Petersburg 1854,115).
76. Finnerne og Lapperne. — Lynet er Ukko’s pile (ildpile,
kobberpile): Kalevala 33, 264 ff. — Om Lappernes tordengud
og hans attributer (hammer, bue, flintstykke) se Fritzner,
Historisk tidsskrift IV (Kristiania 1877) 146 ff. — »Lapperne i
det nordlige Sverige og Norge kender ogsaa Tordenstene.
Da jeg i Aaret 1907—8 levede iblandt dem, fulgte jeg med
Kareruando-Stammen ned fra Højfjældene paa vor sidste
Vaarflytning ind i Norge. Min Værtinde Ani gik da hen
paa en mindre Sandaas og gav sig til at lede efter Torden-
stene (»Bajan-gæSge« paa lappisk). Hendes gamle Sviger-
moder havde fortalt, at de særlig fandtes paa dette Sted.
Vi søgte og fandt ikke saa faa. Det var de værdiløse Gra-
nater, som deroppe er ret almindelige. Ani fortalte, at de
faldt ned under Tordenvejr og dræbte paa Stedet den, de
ramte. Selve Stenen er som oftest af ret ubetydelig Stør-
relse. Men den var »stærk« alligevel; om man havde et
sygt Sted, skulde man blot trykke det med en saadan Sten,