Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tordenvåbenet i kultus og folketro.
85
saa blev man helbredet. Kun faa af Lapperne kendte til
denne Tro paa Tordenstene; den er antagelig ved at glem-
mes. Den lille Sandbakke, hvor Tordenstenene fandtes, er
beliggende paa den norske Side af Grænsefjældene, noget
oven for Trægrænsen, et Par Mil fra det inderste af Bals-
fjorden i sydøstlig Retning fra Tromsø.« [Medd. 1909 af frø-
ken Emilie Demant, Seide; DFS].
77. England og Skotland. — Stenøxer kaldes thunderbolt eller
thunderaxe, falder fra himmelen under torden og gemmes
i husene som værn mod ondt, anvendes som lægemiddel,
særlig mod kvægsygdom: Evans, Stone implements, 2. udg.
s. 56 ff.— Belemniter kaldes thunder-stone: Tylor, Early hi-
story of mankind 223. — Stenøxe sat op over husdøren »for
good luck< (den opr. tordenstensforestilling stærkt blegnet):
Argyleshire: Proc. soc. antiqu. Scotland XXIV (1890) 379.—
Stenøxe anset for »thunderbolt«; holder alt ondt borte fra
huset: Shetland: sstds XII (1878) 599. — Meteorsten, 3^2 fod
lang, i 1622 nedfalden i Devonshire, anset for en torden-
sten: G. E. Rumphius, De amboinsche Rariteit-Kamer (1741)
209, 12. — Det gaeliske navn for »tordenkilen« peileir-tar-
nainaich betyder egentlig »tordenkugle«.
78. Holland. — Stenøxer kaldes donderbeitel, donderkeil,
dondersteen (se ordb.). — En stor tordensten, D/2 fod tyk,
(= meteorsten?) i kirken i Grave: G. E. Rumphius, De am-
boinsche Rariteit-Kamer (1741) 209, 6. — Bønderne lader sygt
kvæg drikke vand, hvori en tordensten har ligget; kvinder
stryger svulne brystvorter med stenen: sstds. 210 f.
79. Belgien. — Flere steder i Feluy-Arquennes kaldes
flintpilespidserne pointes des fées, flintøxerne pierres ä ton-
nerre: Revue des traditions populaires VIII 249. — I pro-
vinsen Limbourg anses belemniterne for pierres de ton-
nerre; bønderne påstår, at de findes inde i hule træer og
er kastede derned af lynet: sstds. XVII 416. — Flintøxer og
andre flintoldsager anses for pierres de tonnerre; kan fin-
des indmurede i husene som værn mod lyn: Bulletin de
folklore (Bruxelles) II s. 1, III s. 9 nr. 67—68.
80 a. Frankrig (nyere folketro). — Stenøxer kaldes coin
de foudre eller pierre de tonnerre eller med lignende navne
i den største del af landet; i egnen ved Bayeux (og mulig
andre steder) er det dog belemniterne, der regnes for tor-
denstene (»clous de tonnerre«): Rev. trad. pop. VIII 304. —
Lægges under husets grundvold eller dørtrin som værn mod