ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Tordenvåbenet i kultus og folketro. 85 saa blev man helbredet. Kun faa af Lapperne kendte til denne Tro paa Tordenstene; den er antagelig ved at glem- mes. Den lille Sandbakke, hvor Tordenstenene fandtes, er beliggende paa den norske Side af Grænsefjældene, noget oven for Trægrænsen, et Par Mil fra det inderste af Bals- fjorden i sydøstlig Retning fra Tromsø.« [Medd. 1909 af frø- ken Emilie Demant, Seide; DFS]. 77. England og Skotland. — Stenøxer kaldes thunderbolt eller thunderaxe, falder fra himmelen under torden og gemmes i husene som værn mod ondt, anvendes som lægemiddel, særlig mod kvægsygdom: Evans, Stone implements, 2. udg. s. 56 ff.— Belemniter kaldes thunder-stone: Tylor, Early hi- story of mankind 223. — Stenøxe sat op over husdøren »for good luck< (den opr. tordenstensforestilling stærkt blegnet): Argyleshire: Proc. soc. antiqu. Scotland XXIV (1890) 379.— Stenøxe anset for »thunderbolt«; holder alt ondt borte fra huset: Shetland: sstds XII (1878) 599. — Meteorsten, 3^2 fod lang, i 1622 nedfalden i Devonshire, anset for en torden- sten: G. E. Rumphius, De amboinsche Rariteit-Kamer (1741) 209, 12. — Det gaeliske navn for »tordenkilen« peileir-tar- nainaich betyder egentlig »tordenkugle«. 78. Holland. — Stenøxer kaldes donderbeitel, donderkeil, dondersteen (se ordb.). — En stor tordensten, D/2 fod tyk, (= meteorsten?) i kirken i Grave: G. E. Rumphius, De am- boinsche Rariteit-Kamer (1741) 209, 6. — Bønderne lader sygt kvæg drikke vand, hvori en tordensten har ligget; kvinder stryger svulne brystvorter med stenen: sstds. 210 f. 79. Belgien. — Flere steder i Feluy-Arquennes kaldes flintpilespidserne pointes des fées, flintøxerne pierres ä ton- nerre: Revue des traditions populaires VIII 249. — I pro- vinsen Limbourg anses belemniterne for pierres de ton- nerre; bønderne påstår, at de findes inde i hule træer og er kastede derned af lynet: sstds. XVII 416. — Flintøxer og andre flintoldsager anses for pierres de tonnerre; kan fin- des indmurede i husene som værn mod lyn: Bulletin de folklore (Bruxelles) II s. 1, III s. 9 nr. 67—68. 80 a. Frankrig (nyere folketro). — Stenøxer kaldes coin de foudre eller pierre de tonnerre eller med lignende navne i den største del af landet; i egnen ved Bayeux (og mulig andre steder) er det dog belemniterne, der regnes for tor- denstene (»clous de tonnerre«): Rev. trad. pop. VIII 304. — Lægges under husets grundvold eller dørtrin som værn mod