Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

86 Chr. Blinkenberg lyn; værner mennesker, som bærer dem, mod lynet; bøn- derne i Landes bærer flintpilespidser på sig som amuletter mod torden: P. Sébillot, Le folklore de France I (Paris 1904) s. 104. — En ko på marken dræbes af lynet, bonden graver da i jorden omkring den og finder også tordenstenen, en lille grøn stenøxe: øen Serk (nærved Guernesey): Rev. trad. pop. X 660. — Spatangus complanatus (søpindsvin), fortcom- mun aux environs de Tarascon (Bouches-du-Rhone) est re- gardé comme un préservatif contre la foudre, pourvu que Ton ait la precaution de faire passer une de ces »pierres de St.-Pierre< par dessus le toit de la maison que fon ha- bite: Bull, de la soc. de Borda 1894, 158. — I de franske Alper kaldes stenøxerne »peyros del tron« (o: tordenstene) eller »peyros de la picotto«; sidste navn tillægges dem, fordi de anvendes, gemte i stalden eller fæstede i en vædders uld, som middel mod en hudsygdom hos fårene: Bull, de la soc. de l’anthrop. 1874, 686 ff. — Lignende anvendelse, som værn for kvæget, forskellige steder i Syd-Frankrig: Cartail- hac, L’åge de pierre 19; 73. — I Aveyron siger bønderne, at tordenstenen synker 6 fod i jorden og stiger 1 fod opad hvert år: Cartailhac, L’åge de pierre 15. — Sættes i taget som værn modlyn: Puy-de-Dome: Matériaux pour l’hist. de l’homme 1875, 291. — Når en bonde finder en stenøxe, be- graver han den dybt i jorden: Gironde: Cartailhac, L’åge de pierre 22. — Under optrækkende torden bæres som værn mod lyn og hagel en øxe (af jærn) ud i gården og lægges med æggen opad nær ved tærskelen til huset, hvis dør lukkes: Beuvray: Cartailhac, L’åge de pierre 73. b. Gallien i oldtiden.— Vidt udbredt var dyrkelsen af Sucel- lus, en gud, der var væbnet med en lang- eller kortskaftet hammer: Sal. Reinach, Bronzes figures de la Gaule romaine 137 ff.; Aarb. f. nord. Oldkyndighed 1900, 76 ff.; Mémoiresde la soc. des antiqu. du Nord 1902, 12 ff.; Jahrb. der Gesellsch. f. lothring. Gesch. und Altert. VII (1895) 128—163. — På au- tonome guldmønter fra Bajokassernes område (halvøen ved Cherbourg) er der foran en mand på en stridsvogn afbildet en (udslynget?) hammer med kort skaft, bunden til en lang bugtet snor; billedet antages at gengive den samme ham- mervæbnede guddom: Revue celtique I 7; La Tour, Atlas de monnaies gauloises nr. 6931; A. Blanchet, Traité des mon- naies gauloises I 153 fig. 3. Da hammerbilledet er lille, og muligheden for, at det kunde være blevet urigtig gengivet,