Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tordenvåbenet i kultus og folketro. 87
ikke syntes helt udelukket, har forf. henvendt sig til hr.
Adrien Blanchet, der godhedsfuldt har meddelt, at de an-
førte afbildninger er fuldt sikre. En række galliske oggallo-
romerske altre bærer billedet af en hammer: Sal. Reinach,
anf. sted s. 184 f. På et af disse ses en større hammer kro-
net af tre mindre, der er anbragte således Gazette archéol.
1887, 309. Det er flere steder i denne undersøgelse nævnt,
at just lynbillederne, hvad der ligger i sagens natur, ofte
fordobles eller gentages flere gange. Man har heri søgt for-
klaringen af et mærkeligt attribut, som et par galliske gude-
figurer har været udstyrede med: Sal. Reinach, anf. sted,
s. 156 og 175.
81. a. Spanien, nyere folketro. — Stenøxer kaldes piedras
de rayo (o: lynstene): Archiv f. Anthrop. XIV 153.
b. Spanien i oldtiden. — Suetonius, Galba 8: Non multo post
(o: efter Galbas ankomst til Hispania Tarraconensis år 60
e. Chr.) in Cantabriae lacum fulmen decidit, repertaeque
sunt duodecim secures (metaløxer?), haud ambiguum sum-
mae imperii signum.— Claudianus, Laus Serenae 77: Pyre-
naeisque sub antris ignea flumineaelegere ceraunia Nymphae.
— Apollinaris Sidonius, carm. V 49: Naves Hispania defert
fulminis et lapidem.
82. Portugal. — Bjærgkrystaller kaldes af almuen pedras
de raio (o: lynstene): Rev. trad. pop. XVI 606. — In Fayal
(Azorerne) there is a belief that wherever lightning strikes
the thunderbolt buries itself in the earth, to rise again after
seven years; and that anyone who happens to be standing
over the spot at that time will be struck dead: Folk-Lore
XIV (1903) 142.
83. Italien, nyere folketro. — Stenøxerne opfattes alm. over
hele landet som tordenstene; jfr. Archivio per l’antropologia
IV 17 (Castelluccio, i Appenninerne). — Med lynet nedslynges
en sten, som efter 7 års, 7 måneders og 7 dages forløb atter
kommer op afjorden, hvori den var sunken ned: Friaul:
Rivista delle tradiz. popol. ital. I (1893) 218. — Egnen ved
Milano: Archivio per lo studio delle tradiz. popol. VI (1887)
231. — Tordenstenen (»pedra de tronu«) synker 7 år ned i
jorden og bruger derefter 7 år til at komme op igen; den
værner mod lyn; »ascia de raju« (o: lynøxe) er en almin-
delig ed: Sardinien: Archivio per lo studio delle tradiz.
popol. XV (1897) 254 ff. — Da der om eftermiddagen kom