Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

88 Chr. Blinkenberg uvejr med hagelbyger, sagde føreren til mig: »vi har selv fremkaldt uvejret, da De viste os tordenstenene (»i fulmini<), som De har i lommen«: Bellucci, La grandine nell’ Umbria s. 17—18. — Tordenstenen farer 7 kvarter ned i jorden og stiger hvert år et kvarter i vejret; når en bonde finder en sådan sten, tør han af frygt ikke røre ved den: Calabrien: Archiv fur Anthrop. XIII 336 (hvor citeres: Boli. delle sci- enze naturali N. 3, ann. III, Triest 1878, afhandling af Lo- visato); jfr. Matériaux pour l’hist. de l’homme 1873, 433 (hvor der dog siges 18 år). — Flintpilespidser gælder for torden- stene; de farer med lynet 7 palmi (c. 2 m.) ned i jorden, stiger hvert år 1 palmo opad, kommer efter 7 års forløb op til overfladen; som ægthedsprøve gælder, at de beskytter en omviklet tråd mod at brænde, når de lægges på ilden; de værner huset og nabohusene mod lyn, hænges også som amuletter om småbørns hals og gemmes som store kost- barheder: Valle della Vibrata (ved Ascoli Piceno): Archivio per l’antropologia I 465 pi. 13, 8. 84. Grækenland, nyere folketro. — ’ AoTQonei.txi' (o: »himmel- øxe<) bruges som navn både for lynnedslag og for stenøxer: nQoi<no(>ixr[ yQxatokoyia 5; Bernh. Schmidt, Volksleben der Neugriechen 32; samme, Griech. Mårehen s. 131. — Sten- øxen formes i jorden, hvor lynet har slået ned; der går 40 dage, før den er fuldt dannet(?); den anvendes til forskel- lige overtroiske formål og går som en skat i arv fra fader til søn: Dumont, Rev. arch. 18671 358. — Allerede i Alexias III p. 94 D findes det nygræske ord: aarqontkixvv (sic) dtdsfityov l^fra xQvoagiiov, sendt som gave fra Alexios til kejser Hen- rik IV. 85. Italien og Grækenland i oldtiden (jfr. 81 b). a. (Ceraunia, ombria, brontea m. m.). Plinius, Nat. hist. 37, 134: Est inter candidas et quae ceraunia vocatur, fulgorem siderum ra- piens, ipsa crystallina, splendoris caerulei, in Carmania nascens. Zenothemis fatetur albam esse, sed habere intus stellam coruscantem, fieri et hebetes ceraunias quas in ni- tro et aceto maceratas per aliquot dies concipere stellam earn quae post totidem menses relanguescat. — 135: Sofa- ens et alia duo genera feeit cerauniae, nigras rubentisque, similes eas esse securibus, ex his quae nigrae sint ac ro- tundae sacras esse, urbes per illas expugnari et classes, baetulos vocari, quae vero longae sint ceraunias. faciunt et aliam raram admodum Magorum studiis expetitam, quoniam