Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tordenvåbenet i kultus og folketro.
89
non aliubi inveniatur quam in loco fulmine icto. — 176:
Ombria quam alii notiam vocant, sicut et ceraunia et bron-
tea cadere cum imbribus et fulminibus dicitur eundemque
effectum habere, praeterea hac in aras addita libamenta
non amburi. — De andre steder hos latinske forfattere, hvor
ceraunia omtales, findes samlede Ann. dell’ inst. 1867, 6 ff.
En udførlig oversigt over den senere litterære tradition,
der væsentlig er baseret på de anførte steder hos Plinius,
er givet af Paul Cogels, Céraunies et pierres de foudre,
Bull, de l’acad. roy. d’archéologie de Belgique, 1907 IV 1—406.
I den danske litteratur fra 17. årh. findes disse tordenstens-
theorier fremsatte hos J. L. Wolff, Diarium (1648) II116—122
og O. Worm, Museum Wormianum 74—77.
b. (Stenoldsager anvendte som amuletter og tryllemidler).
Stenøxe, gennemboret for at bæres som amulet, hørende til
et gravfund fra den mykeniske tid fra Faistos på Kreta:
foranstående flg. 6 = Mon. antichiXIV 616 f flg. 75. — Nefritøxe
med gnostiske indskrifter fra den senere oldtid, British Mu-
seum: Archaeol. journal XXV 104; Evans, Stone implements
261 tig. 11; Montelius, Sveriges forntid 161 flg. 131 m. ft. st.
— Øxe af serpentin fra Grækenland med indridsede figurer
(Mithras o. a.) og græsk indskrift: Matériaux pour l’histoire
de l’homme IV 9; Cartailhac, L’åge de pierre 29 (med flg. 14).
— Der er fra oldtiden bevaret flere efterligninger af sten-
alders øxer i halvædle stenarter (kornalin, agat, amethyst),
antagelig forfærdigede i den romerske tid: se bl. a. Matériaux
pour l’histoire de l’homme VII 221 f.; Vitterhets-, historie-
och antiqvitetsakademiens månadsblad 1901—2, 111 nr. 11453.
Et stykke af denne art findes i Antiksamlingen i National-
museet. — Etruriske amuletter, dannede af flintpilespidser
(af lignende art som de moderne amuletter, der bruges i
Italien, Skotland og Irland): Annali dell’ inst. 1877, 169;
Cartailhac, L’åge de pierre flg. 31—33; British Mus. photogr.
(Mansell) nr. 25.
c. (Forskellige tordenstensforestillinger). Joann. Lydus,
De ostentis 45: Ov Ttléoy TroJror xaiaxQVTTTSøS-ai xegavvbs
■n&pvxsv els yrjy, ismtz-ovueyos nyioS-en. — Plinius, Natur, hist. II146:
Nee umquatn quinque altius pedibus descendit in terram. —
Cassius Dio 59, 28, 6: (Caligula) rats is {tgovimg ix ftrixtwrjs zivog
avze^ovia xai Teas aaiowtaig dviriaioame' xai bnois xtoavyos
xaianéaoi, Xif)-ov avi^xovzi^ev, im'Kéyiov etp exdorif ib tov
(Iliaden 23, 724) ”i; a dxdeig rj éya> aé”. — Porphyrius, Vita Py-