ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Tordenvåbenet i kultus og folketro. 89 non aliubi inveniatur quam in loco fulmine icto. — 176: Ombria quam alii notiam vocant, sicut et ceraunia et bron- tea cadere cum imbribus et fulminibus dicitur eundemque effectum habere, praeterea hac in aras addita libamenta non amburi. — De andre steder hos latinske forfattere, hvor ceraunia omtales, findes samlede Ann. dell’ inst. 1867, 6 ff. En udførlig oversigt over den senere litterære tradition, der væsentlig er baseret på de anførte steder hos Plinius, er givet af Paul Cogels, Céraunies et pierres de foudre, Bull, de l’acad. roy. d’archéologie de Belgique, 1907 IV 1—406. I den danske litteratur fra 17. årh. findes disse tordenstens- theorier fremsatte hos J. L. Wolff, Diarium (1648) II116—122 og O. Worm, Museum Wormianum 74—77. b. (Stenoldsager anvendte som amuletter og tryllemidler). Stenøxe, gennemboret for at bæres som amulet, hørende til et gravfund fra den mykeniske tid fra Faistos på Kreta: foranstående flg. 6 = Mon. antichiXIV 616 f flg. 75. — Nefritøxe med gnostiske indskrifter fra den senere oldtid, British Mu- seum: Archaeol. journal XXV 104; Evans, Stone implements 261 tig. 11; Montelius, Sveriges forntid 161 flg. 131 m. ft. st. — Øxe af serpentin fra Grækenland med indridsede figurer (Mithras o. a.) og græsk indskrift: Matériaux pour l’histoire de l’homme IV 9; Cartailhac, L’åge de pierre 29 (med flg. 14). — Der er fra oldtiden bevaret flere efterligninger af sten- alders øxer i halvædle stenarter (kornalin, agat, amethyst), antagelig forfærdigede i den romerske tid: se bl. a. Matériaux pour l’histoire de l’homme VII 221 f.; Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 1901—2, 111 nr. 11453. Et stykke af denne art findes i Antiksamlingen i National- museet. — Etruriske amuletter, dannede af flintpilespidser (af lignende art som de moderne amuletter, der bruges i Italien, Skotland og Irland): Annali dell’ inst. 1877, 169; Cartailhac, L’åge de pierre flg. 31—33; British Mus. photogr. (Mansell) nr. 25. c. (Forskellige tordenstensforestillinger). Joann. Lydus, De ostentis 45: Ov Ttléoy TroJror xaiaxQVTTTSøS-ai xegavvbs ■n&pvxsv els yrjy, ismtz-ovueyos nyioS-en. — Plinius, Natur, hist. II146: Nee umquatn quinque altius pedibus descendit in terram. — Cassius Dio 59, 28, 6: (Caligula) rats is {tgovimg ix ftrixtwrjs zivog avze^ovia xai Teas aaiowtaig dviriaioame' xai bnois xtoavyos xaianéaoi, Xif)-ov avi^xovzi^ev, im'Kéyiov etp exdorif ib tov (Iliaden 23, 724) ”i; a dxdeig rj éya> aé”. — Porphyrius, Vita Py-