Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

90 Chr. Blinkenberg thagorae 17: Korgos 4 ejii^as Tots Mogyov gvoTctis ir^borjei evos raiv Tdairnv J«xtv'åcov, vtp <ov xai éxa&å(>3-r] Trj xegavviio '/.19-in, to>,9-tr [lév Ttamt &aXc<TTr] ttqtivtis exza&eis, vvxt(oq de n«(>a TtoTautn ågveioi fj.é'Å.avos pa'A'Aots eoTetpavtopévos. d. (Den etrurisk-romerske procuratio ved lynnedslag). J. Marquardt, Römische Staatsverwaltung III2 262—263; K. O. Muller, Die Etrusker, bearb. von Deecke II 165—180 (om den etruriske lynlære). — Lucanus I 606: Arruns dispersos fulminis ignis colligit et terra tacito cum murmure condit, datque locis numen. — Schol. Pers. 1127: Bidental dicitur lo- cus sacro percussus fulmine, qui bidente ab haruspicibus consecratur, quem calcare nefas est; II 26: In usu fuit, ut au- gures vel haruspices adducti de Etruria certis temporibus fulmina transfigurata in lapides infra terram absconderent, cujus in paratione rei oves immolabantur. — Festus (Paulus) p. 69: Fulguritum id quod est fulmine ictum, qui locus sta- tim fieri putabatur religiosus, quod eum deus sibi dicasse videretur. — Ammian. Marcellin. 23, 5,13: Hoc modo contacta loca nec intueri nec calcari debere fulgurales pronuntiant libri. — Plinius, Natur, hist II145: Hominem ita (ved lynet) exanimalum cremari fas non est, condi terra religio tradidit (samme skik overholdtes ogsaa i Grækenland, se 85e). — Der er fundet romerske »lyngrave* både i og uden for Italien. En sådan grav i Nimes beskrives som et 4 fod 1., c, 15 tommer h. og br. murværk af små kvadersten, dækket med stenplader og paa østsiden bærende indskriften FVLGVR | DIVOM | CON- DITVM: CIL XII 3048. To andre er efter ældre kilder be- skrevne af Mommsen i Berichte der såchs. Gesellsch. 1849, 292; den ene (i Rom) var af lignende form og størrelse som den anførte, underjordisk, med en skorstensagtig åbning op til jordfladen. Indskrifter fra lyngrave i Romerrigets for- skellige egne, med henvisning til de pågældende fund, ud- givne i Corp, inser. Lat. II 2421. VI 1, 205—206. VII 561. IX 1047. X 40. 1603. 6990. XII 1047. 2769. 2888. 2970. 3023. 3047-3049. 4100. XIV 245. e. (Grækernes foranstaltninger ved lynnedslag, m. m.; jfr. foran s. 18 ff.). Steder, hvor lynet havde slået ned, kaldtes r’lvaia eller évijÅvaca; de var d fleet a o: de måtte ikke betrædes og blev derfor indhegnede; de var indviede til Zevs xaracftatris (xan/tutas) og forsynedes med altre, hvorpå der ofredes. Pollux IX 41: Evrj'Avata, ovtios oivopa^eTO els « xaTaaxtjiheie flid.os ts ovgavov . .. xai rov Jia tov en avT/o KaTatflaTT]v' TUoieim/Hévza de tci évtjÅvaia