Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

 Tordenvåbenet i kultus og folketro. 91 a^javara dvsiro; jfr. Etymol. Magnum 341, 5; 428, 40; Hesycb. t^vgiov. — Artemidor. Oneirokrit. 2, 9: O xsoawos vd usv darjpa Ttov ymoioiv éniar,fia tioisi dia tovs ivi.åovuivovs (tin uo vs xal ras yivo^isvas sv avTols &vaias. — Paus. 6,14, 10: Tov ås Karaipätov Ji'os noofiéfilriTai ucr wra/oSw noo tov pio/Mv gigdy(ia.— Paus. 9, 12,3: Tovtov (o : tov Ssfisfaqs &aÅafiov) ås xal ss T^ids STI dfiatov givkloaovoiv dvft-^amois. — Denne forestilling er benyttet i komisk form af Anaxippos i hans Ksgawos'. Athenaios X 417 a. — Der er bevaret flere indskrifter, som har været anbragte på steder, hvor lynet var slået ned: Jios A a[T]aiflaTo[v] dftaTov (Akropolis; Jsi.tiov dgyaio'A 1890, 144), Jios Ksgavvo (Mantineia- Monuments Grecs I 4, 23), o. a. (se Martin P. Nilsson, Hermes 1908, 313 ff. \ — Liget af et menneske, som var dræbt af lynet, blev begravet på stedet, hvor det fandtes: Artemidoros, Oneirokritika II 9: Ov- ås yao ot xsgavvio&svTSs uSTari&svTai, aM onov av vtto tov ttvqos xaiaXr^S-Maiv, svravfia &a7iTovTai. — Flere steder i den græske old- tidslitteratur udtales, at lynet kunde gøre mennesket vanvit- tigt; utvivlsomt antog man, at betrædelsen af et rftvctov kunde have samme følge (jfr. Horats, Ars poet. 471): lynguden var jo bestandig til stede der, endnu levende og virksom. Omvendt kunde (efter den kendte regel similia similibus) lynguden også befri for vanvid: jfr. 85 c og Zsvs xannaiTas (i texten s. 19). —En min delse om den gamle tro, at den dyreste ed var den, som svores ved lynguden (jfr. 85 f), synes bevaret i billedet af den skræk- indgydende Zsvs ogxios i Olympia (Pausanias 5, 24, 9); han bar en tordenkile i hver hånd. f. (Juppiter lapis; fetialérnes offerritus). Gellms I 21, 4: Jovem lapidem, quod sanctissimum jusjurandum habitum est. — Festus (Paulus) p. 85: Lapidem silicem tenebant juraturi per Jovem haec verba dicentes: si sciens fallo, tum me Diespiter salva urbe arceque bonis ejiciat, uti ego hunc lapidem. — Polybios 3, 25. 6 ff: Tov ås ogxov ofivvuv såsi toiovtov (år 279 f. Chr.)’ STU (ISV T<i>V TTQlOTmV OVV&TyXtOV KagyT(åovioVS (ISV TOVS ftSOVS TOVS naTgoiovs, Po>(iaiovs ås Jia HS-ov xara ti na7.ai.ov sfios, snl ås tovtiov tov Agrjv xal tov Evva'Åiov. soti ås to Jia l.i>'Tov toiov- tov' ’ka^tov sis tt]v ki&ov o noiov(isvos Ta ogxia nspi to>v øvv&T]xå>v, snsiåav ouoori åguoiåg tiioTSi. ksysi Taås’” svoqxovvti (isv TToisiv zayaS-W st å (O.’i.ojs åiavor^åiir/v ti fj ngd^aipi, navTmv toiv ak’Kmv ato^o(iéva>v sv rats lålais nai^iaiv, sv rots låiois vouois, snl tål lålwv (iioiv tiofåv Tagxiov, syto uo v os sxnsaoi(u ovtivs <os oås IZffo? vvv”, xal tuvt’ slniöv åltiTti rov Xi&ov sx T\s ysiQos. — Livius I 24, 8: (Dersom Romerfolket ikke holder overenskomsten) »tum illo die, Juppiter, populum Romanum sic ferito, ut ego hunc