En dansk Landmands Vandring gjennem Pariser-Udstillingen
Forfatter: N.E. Hofman
År: 1867
Forlag: I. H. Schulz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 061.4(100) Paris
DOI: 10.48563/dtu-0000211
I kommision hos Jacob Lund.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
Landbrugsskole for Bondesønner (en ftørre Have i Udkanten
af Byen ftaaer i Forbindelse med InstitUtet, for at Eleverne
ogsaa kunne vves i hvad der horer til Træskole, Kjokken-
væxter m. m.). Foruden flere andre Lærere er der ansat en Be-
rider ved Skolen, og det er nærmest denne dygtige Mand, som
jeg siylder det Kjendskab, jeg fik, til Maaden at svide Haarene
paa. Jeg var forbavset over at see næsten alle Mnlæsler i det
sydlige Frankrig ragede over hele Kroppen, med Undtagelse af
Bilgen, men knnde ei faae Oplysning om Aarsagen, for jeg
kom til Carpentras; der forklarede og viste man mig, at Haa-
rene forst klippes over en Messingkam, og derpaa svides
Skaarkammene med en svag Spiritusflamme. Operationen
skeer til forfljellige Aarstidcr, men især om Efteraaret i Sep-
tember Maaned, saa Haarene funne voxe lidt ub for Vinteren.
Hensigten skal være dels at holde HUden ren uden megen
Striglen (og denne Magelighed antager jeg for Hovedsagen),
dels at Dyrene, naar de ere blevne vaade, være sig af Sved
eller Regn, kunne tørres desto hurtigere. Jeg antager rig-
tignok ikke, at vi ville anvende denne Methode til Kjore-
eller 'Rideheste og endnu mindre til Arbejdsheste, men maaflee
til Koer og Kvier. Naar Arbejdshestene i vort kolde Klima
fik mindre Haar paa Kroppen, vilde Afvexlingerne i vor Tern-
peratllr Upaatvivlelig medføre Forkølelser og gjore Skade.
Anderledes forholder det sig med det Hornkvæg, der om
Vinteren sjeldent eller saa godt som aldrig kommer Ud af
den lune Stald; for dette vil det ikke blive noget Savn, om
Haarene klippes og svides nær til HUden. Som bekjendt,
trives Dyrene bedst, naar Hilden kan UddUnste frit, og Po-
rerne ikke stoppes af opsamlet Stov, og denne Hensigt op-
naaes juft ved Klipningen af de i Sommerens Lob ndvoxede
lange Haar. Det er især Ungkreaturerne, som, jeg troer,
ville have Nytte af en saadan Behandling, fordi disse ofte
plages af Lils, som ved Svidningen bortsjernes lige saa
sikkert som ved de ellers bmgelige Arsenikbade, og Ilden
er dog altid mere tilraadelig end en saa farlig Gift.
Den til Haarenes Svidning Udstillede Maskine er beregnet