En dansk Landmands Vandring gjennem Pariser-Udstillingen

Forfatter: N.E. Hofman

År: 1867

Forlag: I. H. Schulz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 061.4(100) Paris

DOI: 10.48563/dtu-0000211

I kommision hos Jacob Lund.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 32 Forrige Næste
31 Resultater, der skulde kunne opnaaes ved at frembringe Uld af en saa flimrende Glands (jeg har i mange Aar gjemt Prøver deraf), og man vilde ikke sælge Dyrene for nogen Pns. Stammen blev formeret, og, om jeg ikke tager Feil, vardet i 1831, at jeg saae en halv Snes Stykker af dem paa samme Sted; men da var matt kommen til den Erkjendelse, at Uldhaarene filtede sig saa tæt, at de ikke kunde skilles ad med Karter, og man havde derfor kasseret Produktet og nd- bod Faarene til Salg. Det er mig bekjendt, at denne lille Stamme gik til Frankrig for en Spotpris, og det er mere end sandsynligt, at den er Oprindelsen til de nuværende Mcmchamps. Men det bliver ligefuldt Graux's store For- tjeneste at have benyttet det fornævnte i og for sig daarligeNatur- produkt til Blanding med franske Merinosfaar paa en saadan Maade og med et saa hensigtsmæssigt Udvalg af Tillægsdyr, at hans Faar nu give den Udmærkede Uld med Silkeglands, hvoraf en smuk Prove er fremlagt paa Udstillingen. Jeg har saa meget hellere villet gjore denne Meddelelse, forbi det beviser, hvad jeg for min Del heller aldrig har betvivlet, at det er (for os Uforklarlige) Naturspil, som gjore det muligt for Kvægavleren, ved en rigtig Afbenyttelse, at danne nye Racefuldkommenheder hos Husdyrene. Den største Vanskelighed ligger som oftest i at kunne skjelne imellem de Egenskaber, der ere Na^rspil, og dem, der træde frem som Folge Uf „Blod", det vil sige Egenskaber, som have været skjalt tilstede hos Forældrene i to eller flere Generationer og nu atter komme tilsyne ved Arv. __________ Til Slutning endnu en Bemærkning. Der findes i Nærheden af Paris flere keiserlige Gaarde (fermes imperiales), som sklllle være godt organiserede og have gode Besætninger. Dem havde jeg onflet at see, og jeg provede derfor at gjore Hr. Tisserant min Opvartning — Ministre de la maison de l’Empereur et des beaux arts — samme Mand, der ved Landmandsforsamlingen i Odense vifte os Danske en saa smilt Opmærksomhed. Inde paa Slottet LoUvre viser nys-