En dansk Landmands Vandring gjennem Pariser-Udstillingen
Forfatter: N.E. Hofman
År: 1867
Forlag: I. H. Schulz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 061.4(100) Paris
DOI: 10.48563/dtu-0000211
I kommision hos Jacob Lund.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
Resultater, der skulde kunne opnaaes ved at frembringe Uld
af en saa flimrende Glands (jeg har i mange Aar gjemt
Prøver deraf), og man vilde ikke sælge Dyrene for nogen
Pns. Stammen blev formeret, og, om jeg ikke tager Feil,
vardet i 1831, at jeg saae en halv Snes Stykker af dem paa
samme Sted; men da var matt kommen til den Erkjendelse,
at Uldhaarene filtede sig saa tæt, at de ikke kunde skilles ad
med Karter, og man havde derfor kasseret Produktet og nd-
bod Faarene til Salg. Det er mig bekjendt, at denne lille
Stamme gik til Frankrig for en Spotpris, og det er mere
end sandsynligt, at den er Oprindelsen til de nuværende
Mcmchamps. Men det bliver ligefuldt Graux's store For-
tjeneste at have benyttet det fornævnte i og for sig daarligeNatur-
produkt til Blanding med franske Merinosfaar paa en saadan
Maade og med et saa hensigtsmæssigt Udvalg af
Tillægsdyr, at hans Faar nu give den Udmærkede Uld med
Silkeglands, hvoraf en smuk Prove er fremlagt paa Udstillingen.
Jeg har saa meget hellere villet gjore denne Meddelelse, forbi
det beviser, hvad jeg for min Del heller aldrig har betvivlet,
at det er (for os Uforklarlige) Naturspil, som gjore det muligt
for Kvægavleren, ved en rigtig Afbenyttelse, at danne nye
Racefuldkommenheder hos Husdyrene. Den største Vanskelighed
ligger som oftest i at kunne skjelne imellem de Egenskaber,
der ere Na^rspil, og dem, der træde frem som Folge
Uf „Blod", det vil sige Egenskaber, som have været skjalt tilstede
hos Forældrene i to eller flere Generationer og nu atter
komme tilsyne ved Arv.
__________
Til Slutning endnu en Bemærkning. Der findes i
Nærheden af Paris flere keiserlige Gaarde (fermes imperiales),
som sklllle være godt organiserede og have gode Besætninger.
Dem havde jeg onflet at see, og jeg provede derfor at gjore
Hr. Tisserant min Opvartning — Ministre de la maison
de l’Empereur et des beaux arts — samme Mand, der ved
Landmandsforsamlingen i Odense vifte os Danske en saa
smilt Opmærksomhed. Inde paa Slottet LoUvre viser nys-