Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

Forfatter: Knud Bryn

År: 1890

Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri

Sted: Christiania

Sider: 48

UDK: 621.321

Aftryk af en i Januar 1890 til Christiania Magistrat afgiven Indberetning om det nuværende Standpunkt af elektrisk Centralbelysning samt Betænkning angaaende elektrisk Belysningsanlæg for Christiania By.

Med 5 lithograferede Plancher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
11 Som nærmere Forklaring til dette Regnskab skal jeg meddele: Strømleveringen. Betalingen kan ske efter Maaler eller efter fast Aarsafgift. I første Tilfælde betales der7’/2Pf. pr. Ampéretime, eller 4 Pf. pr. 16 Lys’s Lampetime. Desuden betales der en aarlig Lampeafgift af 5 RM. pr. Glødelampe og 25 RM. pr. Buelampe. Anlægget anskaffer og vedligeholder Glødelamperne, hvorimod Konsumenterne selv maa holde Kulspidse til Bue- lamperne. For større Lysforbrugere gives der en Rabat af 5, 10 eller 15 % ved henholdsvis 1000, 2000 eller 3000 Timers gjennemsnitlig aarlig Brændetid af Lamperne, hvorved Brændetimerne reduceres til Brændetiden for 10 Lys’s Lamper, der oprindelig var tænkt som de normale Lamper. For ca 3/4 af Konsumenternes vedkommende bestemmes Strømforbruget vedMaalere (Arons), idet saadanne udleies til Konsumenterne mod en Leie af RM. 8,oo pr. Aar for Maaler for 10 Lamper (10 Lys) „ 12-00 „ — - 25 — — „ 24 oo - „ — - 50 — — „ 4O.oo „ — - 100 — — Ved Siden af denne Betalingsmaade indgaar altsaa Kommunen ogsaa paa, at der betales en forud fastsat Afgift pr. Aar i Forhold til et opgivet Maximumantal af Brændetimer, idet Konsumenten forpligter sig til ikke at benytte Lyset efter et af ham selv bestemt Klokkeslet hver Aften. Som Mini- mumsafgift pr. Aar betales der i dette Tilfælde under alle Omstændigheder 25 RM. pr. Lampe. Maalingen af Strømforbruget paa Centralstationen viser, at denne Betalingsmaade ikke har været fordelagtig for Kommunen, idet disse Lamper i Virkeligheden har været brugt mere, end de efter Overenskomsterne skulde. Paa den anden Side har Arons Maalere forvoldt meget tidsspildende Bryderi paa Grund af hyppig nødvendige Justeringer og Reparationer. Efter ovennævnte Pris af 7 x/2 Pf. pr. Ampéretime vil et 16 Lys's elek- trisk Blus, naar saavel Lampeafgift som Leie af Maaler medregnes, koste mellem 6 Pf. og 4.3 Pf. pr. Time ved Brændetider mellem 300 og 1000 Timer pr. Aar. Gas til Lysforbrug koster i Lubeck (Kommunens Gasværk) 18Pf. pr. m3, hvilket tilsvarer en Pris af ca. 3 Pf. pr. 16 Lys’s Gasblus af god Brænder. Kulforbruget har, som det vil sees, kostet RM. 13,590.15. Da det samlede Antal Ampéretimer, leveret af Centralstationen, har udgjort 805,700, koster altsaa hver Ampéretime i Kul ,.ca. 1,6 Pf. eller pr. 16 Lys’s Lampetime 0.8 Pf. For at undgaa Ulemperne af Røg benyttes Anthracitkul, der i 1888 kostede RM. 16.oo pr. Ton, leveret paa Liibecks Jernbanegaard. Maskin- og Kjedelanlægget var garanteret at forbruge ved Prøvedrift ikke over 0.9 Kg. Kul pr. indiceret Hestekraft; ved den daglige Drift brugtes der imidlertid efter Opgivende gjennemsnitlig 2.5 Kg. Kul. Overskuddet RM. 29013.03 udgjør ca. 9 °/0 af Anlægskapitalen, hvilket neppe kan siges at være tilstrækkeligt til Forrentning og Amortisation af denne. Imidlertid kan Resultatet ikke siges at være daarligt, naar der tages Hensyn til, at det er første Driftsaar, i hvilket man for største Delen har havt et mindre Antal Lamper i Brug, end Anlæggets Effektivitet tillod. Det er derfor sandsynligt, at Resultatet allerede i næste Driftsaar vil blive bedre alene af denne Grund. Ved Bedømmelsen af de finantsielle Driftsresultater ved dette Anlæg er specielt at bemærke de relativt høie Administrationsudgifter — over 15 % af de samlede Udgifter, — hvad der jo er en Følge af, at Anlægget er saa lidet. Dernæst er Lysforbruget gjennemsnitlig pr. Lampe meget lidet, nemlig ca. 560 Timer pr. Aar. Af de grafiske Fremstillinger af Lysforbruget paa Planche I og II vil det sees af Fig. 1, hvor ufordelagtig Strømleveringen, der begynder Kl. 7 om Morgenen og slutter KL 1 om Natten, er fordelt i dette Tidsrum, idet den fra Vaarjevndøgn til Høstjevndøgn (repræsenteret af Linien for 21de Marts) er under 20 Ampéres (ca. 40 Lamper) helt fra Morgenen til Skumringens Indtræden om Aftenen. Selv paa den Dag i Aaret, da Forbruget