Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania
Forfatter: Knud Bryn
År: 1890
Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri
Sted: Christiania
Sider: 48
UDK: 621.321
Aftryk af en i Januar 1890 til Christiania Magistrat afgiven Indberetning om det nuværende Standpunkt af elektrisk Centralbelysning samt Betænkning angaaende elektrisk Belysningsanlæg for Christiania By.
Med 5 lithograferede Plancher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Som nærmere Forklaring til dette Regnskab skal jeg meddele:
Strømleveringen. Betalingen kan ske efter Maaler eller efter fast
Aarsafgift. I første Tilfælde betales der7’/2Pf. pr. Ampéretime, eller 4 Pf. pr.
16 Lys’s Lampetime. Desuden betales der en aarlig Lampeafgift af 5 RM. pr.
Glødelampe og 25 RM. pr. Buelampe. Anlægget anskaffer og vedligeholder
Glødelamperne, hvorimod Konsumenterne selv maa holde Kulspidse til Bue-
lamperne. For større Lysforbrugere gives der en Rabat af 5, 10 eller 15 %
ved henholdsvis 1000, 2000 eller 3000 Timers gjennemsnitlig aarlig Brændetid
af Lamperne, hvorved Brændetimerne reduceres til Brændetiden for 10 Lys’s
Lamper, der oprindelig var tænkt som de normale Lamper.
For ca 3/4 af Konsumenternes vedkommende bestemmes Strømforbruget
vedMaalere (Arons), idet saadanne udleies til Konsumenterne mod en Leie af
RM. 8,oo pr. Aar for Maaler for 10 Lamper (10 Lys)
„ 12-00 „ — - 25 — —
„ 24 oo - „ — - 50 — —
„ 4O.oo „ — - 100 — —
Ved Siden af denne Betalingsmaade indgaar altsaa Kommunen ogsaa
paa, at der betales en forud fastsat Afgift pr. Aar i Forhold til et opgivet
Maximumantal af Brændetimer, idet Konsumenten forpligter sig til ikke at
benytte Lyset efter et af ham selv bestemt Klokkeslet hver Aften. Som Mini-
mumsafgift pr. Aar betales der i dette Tilfælde under alle Omstændigheder 25
RM. pr. Lampe. Maalingen af Strømforbruget paa Centralstationen viser, at denne
Betalingsmaade ikke har været fordelagtig for Kommunen, idet disse Lamper
i Virkeligheden har været brugt mere, end de efter Overenskomsterne skulde.
Paa den anden Side har Arons Maalere forvoldt meget tidsspildende Bryderi
paa Grund af hyppig nødvendige Justeringer og Reparationer.
Efter ovennævnte Pris af 7 x/2 Pf. pr. Ampéretime vil et 16 Lys's elek-
trisk Blus, naar saavel Lampeafgift som Leie af Maaler medregnes, koste
mellem 6 Pf. og 4.3 Pf. pr. Time ved Brændetider mellem 300 og 1000 Timer
pr. Aar. Gas til Lysforbrug koster i Lubeck (Kommunens Gasværk) 18Pf. pr.
m3, hvilket tilsvarer en Pris af ca. 3 Pf. pr. 16 Lys’s Gasblus af god Brænder.
Kulforbruget har, som det vil sees, kostet RM. 13,590.15. Da det
samlede Antal Ampéretimer, leveret af Centralstationen, har udgjort 805,700,
koster altsaa hver Ampéretime i Kul ,.ca. 1,6 Pf. eller pr. 16 Lys’s Lampetime
0.8 Pf. For at undgaa Ulemperne af Røg benyttes Anthracitkul, der i 1888
kostede RM. 16.oo pr. Ton, leveret paa Liibecks Jernbanegaard. Maskin-
og Kjedelanlægget var garanteret at forbruge ved Prøvedrift ikke over 0.9 Kg.
Kul pr. indiceret Hestekraft; ved den daglige Drift brugtes der imidlertid
efter Opgivende gjennemsnitlig 2.5 Kg. Kul.
Overskuddet RM. 29013.03 udgjør ca. 9 °/0 af Anlægskapitalen,
hvilket neppe kan siges at være tilstrækkeligt til Forrentning og Amortisation
af denne. Imidlertid kan Resultatet ikke siges at være daarligt, naar der tages
Hensyn til, at det er første Driftsaar, i hvilket man for største Delen har havt
et mindre Antal Lamper i Brug, end Anlæggets Effektivitet tillod. Det er
derfor sandsynligt, at Resultatet allerede i næste Driftsaar vil blive bedre alene
af denne Grund.
Ved Bedømmelsen af de finantsielle Driftsresultater ved dette Anlæg
er specielt at bemærke de relativt høie Administrationsudgifter — over 15 %
af de samlede Udgifter, — hvad der jo er en Følge af, at Anlægget er saa
lidet. Dernæst er Lysforbruget gjennemsnitlig pr. Lampe meget lidet, nemlig
ca. 560 Timer pr. Aar. Af de grafiske Fremstillinger af Lysforbruget paa
Planche I og II vil det sees af Fig. 1, hvor ufordelagtig Strømleveringen, der
begynder Kl. 7 om Morgenen og slutter KL 1 om Natten, er fordelt i dette
Tidsrum, idet den fra Vaarjevndøgn til Høstjevndøgn (repræsenteret af Linien
for 21de Marts) er under 20 Ampéres (ca. 40 Lamper) helt fra Morgenen til
Skumringens Indtræden om Aftenen. Selv paa den Dag i Aaret, da Forbruget