Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

Forfatter: Knud Bryn

År: 1890

Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri

Sted: Christiania

Sider: 48

UDK: 621.321

Aftryk af en i Januar 1890 til Christiania Magistrat afgiven Indberetning om det nuværende Standpunkt af elektrisk Centralbelysning samt Betænkning angaaende elektrisk Belysningsanlæg for Christiania By.

Med 5 lithograferede Plancher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
37 toranlæg været anordnet paa temmelig forskjellige Maader. Det bliver dog under alle Omstændigheder en Del kostbarere end ved Treledersystemet, for det første fordi der istedetfor 2 % kun kan beregnes % å 1 % Spændingstab, dernæst ogsaa fordi der foruden de primære Fordelingsledere maa være sekundære Ledninger, hvorfra Forbindelserne til Husledningerne sker. Ved Transformatorsystemerne har man i selve Ledningerne et mindre Tab end ved Treledersystemetmen saa har man til Gjengjæld et Tab i Transformatorerne, hvortil man ikke har noget tilsvarende ved Treledersystemet. Ved fuld Belastning kan man formentlig regne Tabet i Transformatorerne til 12 å 15 °/0 og ved Minimumsbelastning til 25 å 30 % eller i Gjennemsnit ca. 20 %• Lægges hertil de ca 5 °/0 Tab i Ledningerne, bliver det samlede Tab 25 °/o? eller ca. det dobbelte af, hvad der er beregnet for Treledersystemet. Akkumu 1 at o r system er for høi Spænding. I Fig. 11 er frem- stillet Principerne for et System, der som allerede omtalt har været i An- vendelse en Tid ved et Anlæg i Chelsea i London. Det sagdes desuden at skulle blive anvendt ved et andet større Centralanlæg i London, ligesom Firmaet Schuckert har bragt et lignende i Forslag for Frankfurt am Main. Det bestaar af et større eller mindre Antal Bistationer med Akkumu- latorer, . der er anbragte efter hinanden i Serie, saaledes at de alle faar sin Elektricitet fra Hovedcentralstationen gjennem en Tilførselsledning. I Skitsen er indtegnet 2 Bistationer, hvorfra forgrener sig Fordelingsledere efter Toleder- systemet og en, som er forsynet med Treledersystemet. Systemet bestaar altsaa egentlig af et Antal af almindelige Edisonske Stationer, hvor imidlertid ikke hver Station selv producerer sin Elektricitet, men faar denne fra en særskilt Hovedstation. I den Tid af Døgnet, da der forbruges lidet Lys, opsamler Akkumulatorerne Elektricitet, idet de er delte i to parallelt forbundne Batterier, hvoraf det ene leverer Elektricitet til Lam- perne, medens det andet fyldes med Elektricitet. I den Tid af Døgnet, da Forbruget er størst, benyttes ikke alene begge Batterier samtidig til Forsyning af Lamperne, men ogsaa Strømmen fra Hovedledningen, idet den ved Hjælp af fransformatorer for ligerettede Strømme omsættes til den for Fordelingsnettet passende Spænding. I Skitsen er disse Transformatorer ikke indtegnede. Spørgsmaal om Anvendelse af dette System vilder saaledes kun opstaa, hvor Belysningsarealet er saa stort, at der med Edisons To- eller Treleder- systemer maa anlægges flere Stationer, saaledes som skeet i Berlin, New-York, m. fl. Steder. I Sammenligning hermed har det beskrevne Akkumulatorsystem Fordelene af 1) billigere Maskinanlæg, fordi det er billigere at samle alt i en Station end at fordele clet paa flere. Fordelen af, at Maskinanlægget ikke behøver at tilfredsstille Maximumsforbruget, kan ogsaa opnaaes ved An- lægget af flere uafhængige Centralstationer, naar disse gives Akkumula- torer, saaledes som for Ex. skeet i Barmen. 2) Billigere lomt og Bygninger, fordi Hovedstationen kan henlægges tildet billigste og bekvemmeste Sted udenfor de tættere bebyggede Bydele. Til Akkumulatorstationerne kan der anvendes forholdsvis billige Lokaler — Kjeldere eller lignende. Imod disse Fordele staar følgende Tillæg i Anlægs- og Driftsom- kostningerne. 3) Anlægsomkostningerne af Akkumulatorerne, hvilke med de nuværende Priser vil stille sig temmelig høie. 4) Anlægsomkostningerne af Hovedtilførlsledningerne mellem Hovedstation nen og Bistationerne. 5) Krafttabet ved Elektricitetens Gjennemgang gjennem Akkumulatorernef