Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

41 da især i Restaurationer og Fornøielseslokaler, fordi der til disse trækkes mere Kunder, dernæst til de Butikker, hvor de ved Brugen af Gas udviklede Forbrændingsprodukter medfører Skade paa Varerne, og endelig til de Butikker og Kontorer, hvor man ønsker en stærk Belysning uden at generes af den fra de større Gasblus udstraalende Hede. Erfaringerne fra flere tyske Byer gaar ud paa, at der i Løbet af 2det Driftsaar, efterat et Centralanlæg er kommet i Drift, i Regelen er indført elek- trisk Belysning i t 100 % de inden Belysningsomraadet værende Theatre (for Ildsikker- hedens Skyld), 20 å 30 °/0 — „ — „ Restaurationer, 15 å 25 °/0 — „ — „ Banker, offentlige Kontor- og Forretningslokaler, 10 å 15 % de til andre Øiemed (Boliger etc.) anvendte Lokaler, hvori der tidligere var benyttet Gasbelysning. Disse Forholdstal vil selvfølgelig kun være at betragte som tilsvarende et tidlig Udviklingstrin, da der med hvert Aar vil indføres elektrisk Belysning hos flere og flere Lyskonsumenter. Hvor langt denne Ombytning af Gas med elektrisk Belysning vil gaa, er det vistnok vanskeligt paa Forhaand at have nogen bestemt Mening om; men naar der skal skaffes et Grundlag for Bedøm- melsen af, hvilket System man skal vælge, bør man formentlig ikke gaa ud fra lavere Forholdstal end 60 å 80 Procent af det nuværende Antal Gasblus. Jeg forudsætter da, at der, saalænge Salgsprisen paa elektrisk Lys holdes noget høiere end Salgsprisen paa Gas, vil blive et betydeligt Antal Lyskonsumenter, der fremdeles vil vedblive at benytte Gasbelysning, paa samme Tid som det samlede Lysbehov med hvert Aar af forskj ellige Grunde vil stige ikke ubetydeligt. Med Hensyn til det Antal Brændetimer pr. Aar. som man skulde kunne gaa ud ifra ved de foreløbige Beregninger over Produktionsprisen, saa har man noget bedre Holdepunkter til Bedømmelsen. Brændetiden udgjør nemlig under vore Breddegrader for Lamper, der benyttes fra Kl. 8 Morgen til fuldt Dagslys samt fra Skumringens Indtræden indtil Kl. 8 Aften pr. Aar ca. 800 Timer. Det overveiende største Antal Lamper vil vistnok ogsaa blive benyttet i Lokaler med denne Brugstid; til at formindske det gjennemsnitlige Antal Brændetimer pr. Aar vil dog et ikke lidet Antal Lamper i Kontor- og andre Lokaler, der lukkes tidligere, komme til at bidrage, medens Antallet af Lamper i Restaurationer og Fornøielseslokaler, hvilke altsaa skulde medføre en Forøgelse iden gjennemsnitlige aarlige Brændetid, vil blive forholdsvis lidet. Jeg antager derfor, at ovennævnte Tal af 800 Brændetimer bør reduceres til 750 å 700. Ifølge de fra Gasværkets Direktør erholdte Opgaver over Antallet af Gasblus i de forskjellige Dele af Byen er Lyskonsumtionen overordentlig stærkt koncentreret i de centrale gamle Bydele. Der er nemlig i Kvartalerne mellem Prindsens Gade, Dronningens Gade, Torvet, Grændsen og Akersgaden paa et Areal af knapt 70 000 m.2 samlet et Antal af ca. 6000 Gasblus, hvilket giver en gjennemsnitlig Tæthed af Gasblussene af 1 paa hver 12 m.2. De dette Omraade nærmest tilstødende Kvartaler har et betydelig mindre Antal Blus, saaledes at der her kommer fra 30 til 60 m.2 pr. Blus. Kommer man længer ud fra de centrale Bydele, til Ankerløkken, Meyerløkken, Homansbyen o. s. v., saa vil man finde Lyskonsumtionen meget spredt og saa liden, at der kommer flere Hundrede op til over 1000 m.2 pr. Blus. Sammenligner man disse Tal over Lampernes Tæthed med Tabellen over Anlægsomkostningerne (Side 33), vil det strax sees, at det kun er i den centrale gamle Bydel, at der kan være Tale om økonomisk Drift af elektrisk Belysning fra Centralstation, idet de øvrige Bydele har en saa spredt Lys- konsumtion, at Anlægsomkostningerne her vil løbe op til saadanne Summer, at ethvert Spørgsmål om Drift af elektrisk Centralbelysning med Fordel er 6