Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

107 faar man ved at betragte et Kort over de isogone Linier eller saadanne Linier, der forbinde Steder med samme Deklination. Fig. 34 forestiller et af Neumayer konstrueret Kort over den magnetiske Deklination i 1885. De fuldt optrukne Isogoner angive vestlig, de punkterede østlig Deklination. De stærkest markerede Isogoner an- give de Steder, hvor Deklinationen er Nul, eller hvor Deklinationsnaalen peger lige mod Nord. En saadan Linie gaar igennem det nordligste Norge, St. Petersborg, den østlige Del af det Sorte Hav og herfra over den Persiske Havbugt ned over den vestlige Del af Nyholland til Jordens sydlige Magnetpol. En lignende Linie gaar fra Jordens nordlige Magnetpol over Nordamerika og den østlige Del af Brasilien. Begge disse Linier forenes i Jordens geografiske Poler. Alle Isogoner gaa gennem Jordens magnetiske Poler. Disse Punkter, af hvilke den nordlige ligger i det arktiske Nordamerika ved Boothia felix, og den sydlige i det sydlige Ishav under Tasmanias Meridian, ere nemlig de Steder paa Jorden, hvor Jord- magnetismens Retning er vertikal; den horizontale Kom- posant mangler altsaa, saa at en Deklinationsnaal paa disse Steder ikke vil indtage nogen bestemt Stilling. Deklinationen er altsaa her ubestemt. Endvidere gaa alle Isogoner gennem Jordens geografiske Poler. Skønt en Deklinationsnaal paa disse Punkter vel vil indtage en bestemt Stilling, kan denne dog ikke angives ved den Vinkel, som Naalens Retning danner med Middagslimen, eftersom alle Meridianer gaa gennem de geografiske Poler. Paa hele den Del af Jorden, der ligger mellem Linierne uden Deklination paa samme Side som Atlanter- havet, er Deklinationen vestlig. Paa den asiatiske Side mellem Isogonerne for Deklinationen Nul er den østlig med Undtagelse af over et Areal i den østlige Del af Asien og tilgrænsende Vande, hvor der findes en lukket