Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

108 Isogon for 0°, indenfor hvilken Deklinationen er vestlig og kan stige til over 5°. Som vi paa Kortet se det, forandrer Deklinationen sig stærkest i øst-vestlig Retning, eller omvendt. For- andringen er mindst i de ækvatoriale Egne, størst i de polare. I Nærheden af de magnetiske Poler peger Dekli- nationsnaalen mod disse, saa at man ved at bevæge sig om disse Punkter i en Cirkel med en Radius af indtil nogle Meridian grader efterhaanden faar alle mulige Dekli- nationer. Nord for den paa den nordlige Halvkugle be- liggende Magnetpol vil Magnetnaalen saaledes pege mod Syd, Øst for samme mod Vest o. s. v. 5. Jordmagnetismens Styrke maales ved dens Virkning paa Enhed af Magnetisme ligesom Tyngdekraften ved dens Virkning paa en Masseenhed. Da Jordmagne- tismens Totalkraft imidlertid ikke lader sig bestemme med tilbørlig Nøjagtighed ved direkte Maalinger, søger man altid ved saadanne kun den horizontale Komposant eller Horizontalkraften; af denne og af Totalkraftens Retning, der er givet ved Inklinationen, beregnes da Totalkraften. 6. Horizontalkraftens Bestemmelse. Hori- zontalkraften bestemmes ved to Observationsrækker: Sving- ninger og Afvigninger. Ophænger man en Magnetnaal i et Silkespind saa- ledes, at den kan dreje sig om dette i en vandret Plan, og fjerne vi dernæst Naalen en vis Vinkel a (Fig. 35) fra den magnetiske Meridian, vil Naalen søge tilbage til denne og udføre Svingninger om den ganske paa samme Maade som et Pendul om sin Hvilestilling. Hver enkelt magne- tisk Massedel m' i Naalen vil nemlig af Horizontalkraften H paavirkes af Kraften Hm', der virker i Retning af den magnetiske Meridian. Opløse vi Hm' i to Kræfter, af hvilke den ene falder i Naalens Retning, og den anden er vinkelret paa samme, vil kun denne sidste Komposant