Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

omgivende Atmosfære, er afhængig af Solens Højde over Horizonten. Betegne vi med V den Varmemængde, som Solen sender til en Fladeenhed af Jorden i en Tids- enhed, som er saa lille, at Solhøjden ikke i denne kendelig- forandres, er efter en fra Fysiken bekjendt Lov: V = Icosz = Isinh., hvor I er den Varmemængde, som Solen i den be- tragtede Tidsenhed sender til en Fladeenhed under Ind- faldsvinklen 0°, og z betegner Solens Zenitdistance samt h dens Højde. Da vi for hvert Øjeblik til de forskellige Dags- og Aarstider kende Solens Højde paa de forskellige Steder paa Jorden, ere vi iStand til at beregne Forholdet mellem de Varmemængder, som Solen til forskellige Tider sender til hvert Sted af Jorden. 4. Da Solens Højde hver Dag voxer fra dens Op- gang til dens Kulmination og derefter atter aftager til dens Nedgang, vil den Varmemængde, som et Punkt paa Jorden hvert Øjeblik modtager fra Solen, vokse fra Sol- opgang til Middagstid og derefter atter aftage til Solned- gang. Dette er Aarsagen til Temperaturens dag- lige Gang, et Fænomen, der er vel bekendt fra det daglige Liv. 5. I Aarets Løb forandrer for samme Sted paa Jorden Solen sin Middagshøjde paa Grund af sin Bevægelse i Ekliptika. Om Sommeren, naar Solens Kulminationshøjde er størst, vil den om Middagen sende mere Varme til et Sted paa Jorden end om Vinteren, hvor Kulminations- højden er mindst. Forholdet mellem den Mængde Varme, som Solen ved Middagstid sender til et Sted paa Jorden den længste og den korteste Dag, vokser med voksende Bredde paa Jorden. Af ovenstaaende Formel kan man saaledes finde, at det nævnte Forhold for et Sted under Ækvator er 1:0-917, under Vendekredsene 1:0-683.