Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

113 enden ligesaa stærkt i den ene Retning som Sydenden i den modsatte. Jordmagnetismens Virkning paa en Deklinationsnaal maales derfor ved den Svingkraft, med hvilken den søger at dreje den, naar den er stillet vinkelret paa den magnetiske Meridian. Maalet for denne Svingkraft er H.M, hvor M er Naalens magnetiske Mo- ment. Denne sidste Størrelse kan ligesom H findes af (I) og (II) i § 7. Stille vi altsaa en Deklinationsnaal vinkelret paa den magnetiske Meridian, og hindre vi den i at dreje sig fra denne Stilling ved en lille Stift, an- bragt i en Centimeters Afstand fra Drejningsaksen, vil det Tryk, som Naalen udøver mod Stiften, være udtrykt ved H.M. For en Magnet, der er bleven brugt til at be- stemme Jordmagnetismens horizontale Komposant i Kjø- benhavn og i Grønland, er saaledes M funden at være 844-6 (G. G. S). Ophænge vi altsaa i Kjøbenhavn denne Magnet som en Deklinationsnaal, og bringes den dernæst til at staa vinkelret paa den magnetiske Meridian, til hvilken den hindres i at gaa tilbage ved Hjælp af en lille Stift, der er anbragt i en Centimeters Afstand fra Omdrejningsaksen, vil den udøve et Tryk paa Stiften af 0-174 X 844-6 eller 147 Dyn, hvad der svarer til Vægten 147 af eller 0-150 Gram. . 981 10. Horizontalkraftens Størrelse paa for- skellige Egne af Jorden. Horizontalkraften har sin største Værdi i de ækvatoriale Egne, hvor den (i det ostindiske Arkipelag) stiger til 0 38 Dyn. Den aftager herfra mod de magnetiske Poler, hvor den er Nul, efter- som disse Punkter ere definerede ved de Steder paa Jorden, hvor Totalkraften er vertikal. En bekvem Oversigt over Horizontalkraftens Størrelse paa de forskellige Dele af Jorden giver et Kort over Isodynamer for Horizontalintensiteten □: Linier, der for- binde de Punkter, for hvilke Horizontalkraften er den samme. 8