Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme
Forfatter: Adam Paulsen
År: 1890
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 123
UDK: 551.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
centrum en Stormsky, der foroven udvider sig tragt-
formig; denne Sky giver Lyn og Nedbør.
Tornados optræde sædvanligvis kun i tropiske Egne,
hvor de dannes ved stærke opadstigende Luftstrømme.
Deres Magt er saa stor, at de kunne rykke store Træer
op med Roden, rive Tagene af Husene og løfte tunge
Genstande højt op i Luften.
67. Skypomper kunne betragtes som smaa Tor-
nados; de bestaa ligesom disse af en kraftig Lufthvirvel,
hvis Gennemsnit er meget lille. Den stærke Fortynding
i Aksen af en Skypompe frembringer en stærk opad-
gaaende Luftstrøm, der kan hæve mindre Genstande
højt op. De have Udseende af en mørk, tragtformig
Søjle, der hænger ned fra Skyerne.
68. Land- og Søvinde. Paa klare og solvarme
Dage iagttager man under rolige Vejrforhold paa de
fleste Kyststrækninger en periodisk Vekslen i Vindens
Retning i Løbet af Døgnet. Efterhaanden som Landet i
Løbet af Formiddagen bliver stærkere opvarmet end
Vandet, rejser der sig en Vind, som fra Havet blæser
ind over Landet (Søvind), altsaa fra de koldere Egne
mod de varmere. Søvinden blæser stærkere, efterhaanden
som Varmen stiger, og lægger sig om Aftenen, naar
Jordbunden begynder at afkøles. Ud paa Natten, naar
Udstraalingen har afkølet Landet mere end Havet, be-
gynder Vinden at blæse i modsat Retning af den om
Dagen, altsaa fra Land mod Hav, hvilken Landvind
holder sig til ud paa Morgenen.
Disse Vinde fremkomme paa samme Maade som
Monsunerne. Naar Landet er stærkere opvarmet end
Havet, udvider Luften over Landet sig stærkest, saa at
Fladerne med samme Lufttryk (isobariske Flader) i Luften
over Landet og Havet komme til at hælde mod Havet.
De højere Luftlag tvinges da til at flyde ud over Havet,
hvorved Lufttrykket formindskes over Landet, saa at