Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

58 Luften forneden strømmer fra Havet mod Landet. Det indses let, at Havets højere Varmegrad om Natten frem- bringer en Vind der forneden blæser fra Landet mod Havet, og omvendt foroven. 69. Bjerg vin de. I Bjergegne er det, naar ingen større atmosfæriske Forstyrrelser finde Sted, et hyppigt Fænomen, at Vinden om Dagen blæser, fra Dalen opad langs Bjergsiderne, medens den om Natten blæser nedad langs Bjergsiderne mod Dalen. Forklaringen af disse lokale Vinde ligger deri, at Bjergsiden om Dagen opvarmes stærkere end Luften i samme Højde over Dalen, saa at Luften langs med Bjergsiden faar en højere Tem- peratur end i samme Højde i den frie Atmosfære. Der vil da derved kunne fremkomme en opadstigende Luft- strøm. Det modsatte finder Sted om Natten paa Grund af Bjergskraaningens stærke ved Udstraalingen fremkaldte Afkøling. 70. Føhnvinden. 1 Bjergegne optræder stundom i Dalene en varm og tør Vind, hvis Temperatur kan være adskillige Grader højere end Temperaturen af den Vind, der blæser i nærliggende Egne. Denne Vind frem- kommer ved Nedstyrtning af Luftmasser fra Højden, hvad der fremkaldes ved den Sugning, der fremkommer, naar Luften i Dalene strømmer ud. Betingelsen for, at Luften kan komme ned til Dalbunden som en varm Vind, er den, at Luften i Højden har en højere Varme- grad end den, der svarer til en Temperaturformindskelse i Højden af 10 for hver 100 Metres Stigning. En gunstig Betingelse herfor er den, at Luften paa Vindsiden af Bjergene er fugtig og afgiver sine Vanddampe ved Stig- ning over Bjerget. Er Luften under Stigningen bestandig mættet med Dampe, vil den kun afkøles omtrent Va0 for hver 100 Metre den stiger, medens den ved atter at synke opvarmes 1° for hver 100 Metre den falder. Saadanne varme og tørre Fald vin de kaldes i Svejts,