Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

 7 dem. Dets tynde Vægge odelagdes ved Fordojelses- vædskernes Indvirkning. Alene Tappene stod imod og naaede efter nogle faa Timers Forlob ind i Tarmen tilligemed Maveindholdet, for her at befæste sig ved Hjælp af deres Sugeapparat, at strække sig og ved Ledudvikling efterhaanden at voxe ud til Bændelorme- nes bekjendte Form. Küchenmeister gjorde forst sine Forsog med Kaninens og med Oxens Blæreorm samt med den saakaldte Kvas i Faarets Hjerne. Alle disse Former forvandlede sig i Hundens Tarmkanal til Bændelorme, som tildels vare flere Alen lange og i et Tidsrnm af omtrent tre Maaueder voxede ud til fuldkonnnen Modenhed. Efter denne Tids Forlob be- gyndte de smittede Hnnde ligesom Mennefler, der lide nf Bændelorm, at afstode de sidste og ældste Led i Kjeden, det ene efter det andet, og at lade dem gaae bort enten for sig selv eller i Forbindelse med Exkre- menterne. Küchenmeister gik nu videre og søgte ogsaa ad Experimentets Vej at paavise Blæreormenes Oprindelse. Allerede tidligere havde Siedoldt estervist, at Wg- gene i de modne Bændelonneled indeholdt et lille kugle- formet Embryo, som paa den forreste Del af sit Legeme bar sex anselige Kroge og ikke sjældent foretog meget kraftige Bevægelser med dem indenfor den faste Skal, som bedækkede det. Disse sexkrogede Embryoner baa- bede nn Küchenmeister at kunne forvandle til Blære- orme ved at fore dertil egnede Dyr med modne Bæn- delormeled. Og se! Det andet Forjog lykkedes ligeledes. Bændelormene, som i Hnndens Tarmkanal vare voxede