Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

6 (Cysticercus fasciolaris), og ved dertil at knytte den Formodning, at den sidste, efterat være overfort i Kat- tens Tarmkanal, der udviklede sig til den nævnte Bændelorm. Sieboldt troede desuagtet endnu, at Bændelormene sædvanligvis udvi-klede sig uden Blccre- ormform, men kun antoge denne, naar Embryonerne istedenfor at indvandre i et andet Dyrs Tarmkanal kom ind i dets Mufller eller andre parenkymatose Or- ganer, naar de, som han sagde, „forvildede sig". Paa de Steder, der ikke passe sig for dem, skulde Ormene da kun udvikle sig ufuldstændigt, „udarte" ved vandsotagtig Opsvulmen og kun uudtagelsesvis atter „blive sunde", naar De sandt Lejlighed til at ombytte deres Opholds- sted med et bedre. Paa Grund vistnok af denne Formodnings ringe Sandsynlighed vakte Paastanden om en nøje Sammen- hæng mellem Blære orme og Bændelorme knn liden Opmærksomhed i videre Kredse. Dette forandredes ilttidlertid pludseligt, da for omtrent 12 Aar siden en, hidtil temmelig ubekjendt, Læge, Küchenmeister, forte et bestemt Bevis frem for Rigtigheden af hin Paastand. Küchenmeister fandt paa selv at overføre Blære- ormene i andre Dyr med Foderet og at studere de Forandringer, som foregik med dem i Tarmkanalen. Ester Alt, hvad der var gaaet forud, mantle dette Forsøg ligge temmelig nær, men derved kan hverken dettes Værd eller Küchenmeisters Fortjeneste lide noget Skaar, da Resultatet derfor kun var saa meget mere afgjorende. Ved at gaac igjennem Maven tabte Blæreormene først Blærelegemet, som saa paafaldende Udmærkede