Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer
Forfatter: Rudolf Leuckart
År: 1864
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 616
med særligt Hensyn til den offentlige og private Sundhedspleje.
Paa dansk ved I. E. Hoffmeyer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■*. [ , --------------------------------------------------‘ 1 -
16
ogsaa flee derved, at Tinterne eller blot deres Hoved-
tappe, som begge paa Grund af deres Fugtighed let
klistre sig fast, hænge fast ved fremmede Gjenstande og
navnlig ved Spisevarer. Hvor der findes Tinter kan
en saadan Overforing meget let finde Sted. Alle de
Gjenstande, som komme fra et Kjokken eller et Forraads-
kammer, i hvilket der opbevares tintet Kjod, kunne være
befængte med dem, her hænge de maaflee ved Kokkepigens
Hænder, hist ved Kniven, som er brugt til at skjære
Kjodet itu eller ved det Kar, hvori Kjodet er op-
bevaret. Endnu hyppigere skeer saadant naturligvis i
Slagterboder med deres Blokke og Kroge, især da
deres Ejere paa Grund af Forbudet mod Salg af
tintet Flæst, ere meget ivrige for at bortfjerne Para-
siterne overalt, hvor de vise sig, med Knive og andre
Instrumenter. Især ere de smaae Stykker røget og
kogt Kjod, som man faaer fra Slagterboderne, mis-
tænkelige, og dog spises de i Almindelighed uden videre
Tilberedning og uden nøjere Eftersyn.
At Personer, som have direkte at gjore med tintet
Kjod, meget let kunne sinittes uden Fodens Formid-
ling, kan man let begribe. Vejeu fra Haauden og til
Munden er kun kort, plejer man sige, og dette gjcrl-
der fuldkomment her. Er Haanden fsrst gjort uren
ved Tinter eller Tintehoveder, faa er der tusinde
Muligheder for Overforingen. Man har Exempler
paa Born, som opsamlede Tinterne i Kjokkenet og
flugte dem.
Naar vi hidindtil udelukkende have talt om tintet
Svinekjod, faa kunde man maaske slutte deraf, at
Svinet var det eneste af de Dyr, som vi spise, som