Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

Forfatter: Rudolf Leuckart

År: 1864

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 616

med særligt Hensyn til den offentlige og private Sundhedspleje.

Paa dansk ved I. E. Hoffmeyer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
■*. [ , --------------------------------------------------‘ 1 - 16 ogsaa flee derved, at Tinterne eller blot deres Hoved- tappe, som begge paa Grund af deres Fugtighed let klistre sig fast, hænge fast ved fremmede Gjenstande og navnlig ved Spisevarer. Hvor der findes Tinter kan en saadan Overforing meget let finde Sted. Alle de Gjenstande, som komme fra et Kjokken eller et Forraads- kammer, i hvilket der opbevares tintet Kjod, kunne være befængte med dem, her hænge de maaflee ved Kokkepigens Hænder, hist ved Kniven, som er brugt til at skjære Kjodet itu eller ved det Kar, hvori Kjodet er op- bevaret. Endnu hyppigere skeer saadant naturligvis i Slagterboder med deres Blokke og Kroge, især da deres Ejere paa Grund af Forbudet mod Salg af tintet Flæst, ere meget ivrige for at bortfjerne Para- siterne overalt, hvor de vise sig, med Knive og andre Instrumenter. Især ere de smaae Stykker røget og kogt Kjod, som man faaer fra Slagterboderne, mis- tænkelige, og dog spises de i Almindelighed uden videre Tilberedning og uden nøjere Eftersyn. At Personer, som have direkte at gjore med tintet Kjod, meget let kunne sinittes uden Fodens Formid- ling, kan man let begribe. Vejeu fra Haauden og til Munden er kun kort, plejer man sige, og dette gjcrl- der fuldkomment her. Er Haanden fsrst gjort uren ved Tinter eller Tintehoveder, faa er der tusinde Muligheder for Overforingen. Man har Exempler paa Born, som opsamlede Tinterne i Kjokkenet og flugte dem. Naar vi hidindtil udelukkende have talt om tintet Svinekjod, faa kunde man maaske slutte deraf, at Svinet var det eneste af de Dyr, som vi spise, som