Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

15 har anstillet i Attenhundrede og nogle og tyve, altsaa længe før man kjendte Bændelormens Oprindelse, er hver fjerde Bændelormepatient en Kok eller Slagter. Alligevel tilhorer mere end Halvdelen af Patienterne det kvindelige Kjon, hvilket aabenbart er en Folge af de huslige Befljæftigelser, som, saaledes som det oven- for er antydet, medføre en ftørre Fare for Smitte. Denne Fare bliver kun meget lidet forringet der- ved, at det omtalte Kjod fordetmeste er hakket. Selv om ogsaa den Behandling, det har undergaaet, har odelagt mange Tinter, saa er dog hos endel, maaske hos de Fleste, Beskadigelsen indskrænket til Blæren, som ikke har nogen Betydning for Tuttens senere For- vandling. Det er kun Hovedtappen, som forvandler sig til Bændelormen, og den har en saa ringe Stør- relse og en saa lidet fremtrædende Form, at man i Regelen vil oversee den og nedsluge den uden Mistanke selv i Tilfælde, hvor den fuldstændige Blæreorm snart vilde falde i Djnene. Hvad her er sagt om det raa Kjod gjælder aldeles ikke om det kogte, ja ikke engang om det rogede eller saltede. Under Indvirkning af Koghede, Rog, Træ- eddike eller Saltelage dræbes Tinterne i kort Tid, omendskjondt de ellers udmærke sig ved en vis Sejg- livethed, saaat de i kjolig Temperatur kunne holde sig ilive i flere Uger. Desuagtet giver Nydelsen af disse Spiser dog stundom Anledning til Smitte med Bændelorme. Den Vej, vi hidtil have skildret, er nemlig, om end den simpleste og direkteste, dog ikke den eneste, som over- forer Tinten til Mennesket. Overforingen kan nemlig