Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

18 Pakke med Cusso hos sig som Middel mod de uind- bubne Gjæster, at i dette Eldorado for Bændelorme, bliver der slet ikke spist Svin, men blot Oxer og Faar. Allerede ældre Rejsende havde tidligere frem- hævet dette Forhold, men Helminthologerne lagde i Begyndelsen ingen Vægt deryaa og urgerede kun deu ene Kjendsgjerning, at Bændelormens almindelige Fore- komst i Centralafrika stod i fuldkommen Samklang med den der ligeledes almindelig udbredte Nydelse af raat Kjod. Disse to Phcenomeners Sammenhæng var saameget mere aabenbar, som Muhamedanere og Euro- pæere, som afholdt sig fra denne Nydelse, trods deres Samfærdsel med de Indfødte dog forbleve fri for Bændelorme, men strax fik dem, naar de ombyttede deres tidligere Næring med Kost ä l’abysienne. Paa Grund af disse Erfaringer vare hverken bc Rejsende eller de Jndfodte i Tvivl om Bælldelormens Herkomst. I Centralafrika gjaldt det allerede længe før Küchen- meisters Opdagelser for en afgjort Sag, at Nydelsen as raat Kjod gav Bændelorme. Med denne Paastand stemmede ogsaa en engelfl Militærlæges, Knox, An- givelser, som under Kafferkrigen i 1819 iagttog en formelig Bændelormeepidemi, da de engelske Soldater i længere Tid havde næret sig af Kjodet af „usle, udmagrede og usunde Oxer". Det Kjod, som her fik Skylden, var altsaa ikke Flæsket, men Oxekjodet, hvis Tinter Ingen endnu hidtil havde kjendt eller undersøgt. Ikke desto mindre var saadanne Tinters Existents efter de ovenomtalte Erfaringer hojst sandsynlig. Om de horte til samme Art som Svinets Tinter, maatte