Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

23 fljondt de i visse Eane vist ikke ere saa overordentlig sjældne, dog have kunnet forblive ukjendte indtil Len- kardt opdagede dem. Derved voxer imidlertid Faren for at oversee de enkelte Tinter, som maatte forekomme i Kjodet og for, trods al Forsigtighed, at smittes. Bil man fuldstændigt sikkre sig, maa man ganske und- gaae Nydelsen af raat Kjod. I den saakaldte „Liebigfle Kjodsnppe", som man vinder ved at behandle Kjodet med svagt syret (Salpetersyre) Vand, og som kan til- beredes i ethvert Apothek, have vi i be sidste Aar lært et Middel at kjende, som forener i sig alle Fordelene ved Nydelsen af raat Kjod og Sikkerhed for ikke at smitte med Indvoldsorme. Denne maa man bruge istedenfor raat Kjod, saasnart en meget nærende og let fordøjelig Kost er nødvendig. Denne Opfordring til Forsigtighed gjælder natur- ligvis Nydelsen nf enhver Slags raat Kjod, navnlig af Polse og Skinke, som i smaa Portioner saaes fra Slagterboden. Mod kjendte Fjender kan man beskytte sig, idetmindste bedre end imod skjulte, og nutildags kunne vi regne Bændelormerne til Mennesteslægtens bekjendte Fjender. Det, at m her betegne Bændelormen som en Fjende, behover neppe videre at begrundes. Hvem har ikke hort om de Lidelser, som denne Snyltegjæst for- aarsager. Rigtignok er der i de enkelte Tilfælde stor Forskjel paa deres Omfang og Intensitet. Der gives Individer, som huse Bændelorme uden nogen- somhelst Besværlighed. Men dette kan ikke forandre vor Dom. Vi kjende jo Forstyrrelser i den menneske-