Menneskets vigtigste Indvoldsorme
deres Liv og Vandringer

24 lige Sundhedstilstand, som sporløst gaa hen over Nogle, medens de skaffe Andre de største Lidelser. Saaledes forholder det sig ogsaa med Bændel- ormene. Selve deres Nærværelse kan slet ikke ansees for en Sygdom, men den giver Anledning til sygelige Tilstande derved, at Snyltegjæsten stadig irriterer Tar- niens Slimhinde. Man forestille sig blot de Forhold, hvorunder den lever. Med Hovedet er den i Reglen befæstet nær ved Maven og hænger nu, idet den folger Spisevcellingens Bevægelse, flere Alen ued i den snoede Tarmkanal. Denues Vægge ere, især naar den er tom, i nojeste Berøring med Ormen. I denne snævre Kanal ligger nu Dyret ikke roligt eller uden at røre sig, men i bestandig, mer eller mindre kraftig og udbredt, bslgeformig Bevægelse. Det er ikke sjældent, at den pludselig trækker sig sammen til sin halve Længde, idet den pan samme Tid fortykkes, formodentlig paa Grund af ydre Indvirkninger, f. Ex. af visse Næringsmidler. Nu gnide Rynkerne paa deus leddede Legeme imod Tarmens fine og blodrige Inderside. Derved opstaaer der efter Omstændighederne Injektion, Afstødning af Overhuden, maaflee selv Dannelsen af Bylder, saa- ledes som man hyppigt seer det hos Huude, som lide af Bændelorm. Naturligvis ere disse sygelige Tilstande dels af- hængige nf Bændelormens Kraft, dels af Værtens Dmsindtlighed. Som det synes, er det heller ikke lige- gyldigt, om Snyltedyret tilhorer den ene eller den anden Art. Ovenfor have vi fremhævet Forfljellene i Stør- relse og Tykkelse som ere imellem dem. Disse Forfljelle